Sælger efter 24 år: Nu er det slut

Efter 24 år på samme adresse har Anders Agger nu solgt sit hus i Ringkøbing

Anders Agger har på kort tid solgt sit hus. Foto: Benjamin Nørskov/Ritzau Scanpix
Anders Agger har på kort tid solgt sit hus. Foto: Benjamin Nørskov/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

På trods af flere årtier i Danmarks Radio – der som bekendt holder til i landets hovedstad – har det journalistiske fyrtårn Anders Agger holdt fast i sine jyske rødder.

Han har nemlig indtil for ganske nyligt boet i Ringkøbing; tæt på området, hvor han er født.  Men nu er hjemmet i den vestjyske by solgt.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Faktisk solgte han sit røde parcelhus i den gamle købstad i november sidste år uden om det offentlige boligmarked, men det er først nu, at handlen og dermed salgsprisen er blevet tinglyst:

De nye ejere har således betalt 3,1 millioner kroner for at overtage nøglerne til huset, der har 84 kvadratmeter bolig fordelt på tre værelser samt en kælder, der lægger 79 kvadratmeter til arealet.

Det betyder altså et endeligt farvel til adressen, hvor Agger siden 1998 har haft sit navn på skødet.

Fra kyst til kyst
Selvom huset i Ringkøbing er solgt, er Anders Agger dog ikke rykket til København. Han har i stedet byttet den jyske vestkyst ud med den østlige kyst: Han købte nemlig tilbage i januar en villa i den aarhusianske bydel Højbjerg.

Nogenlunde samtidig fortalte han til Politiken, at flyttet fra kyst til kyst blandt andet skyldtes kæresten Lissa, der gerne ville tilbage til Aarhus, hvor hun kommer fra, men at han ikke kunne afvise at flytte tilbage vestpå, når han blev gammel.

Huset, han har købt, er ifølge Boliga.dk et klassisk parcelhus fra 60'erne på 145 kvadratmeter, der ligger lige ved  fodboldklubben AGF's træningsanlæg i Fredensvang. Den garvede journalist har betalt 5,7 millioner kroner for at overtage nøglerne til de fire værelser.

Anders Agger har været i DR siden 1989. Han blandt andet har lavet otte sæsoner af 'Indefra med Anders Agger', hvor han har været indenfor hos alt fra Frimurerne til Novo Nordisk og Jehovas Vidner. Han har også lavet flere populære rejse- og madprogrammer med sin tv-makker Anne Hjernøe.

Se huse til salg i Ringkøbing her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

To deltagere i årets 'Paradise' fortæller i 'Der er brev', hvordan man dyrker sex på hotellet. Der er nemlig en række regler, der skal overholdes. Lyt med herunder eller i din podcast-app.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind