Sælger luksuslejlighed

Danseren Silas Holst har sat sin penthouselejlighed i Alanya til salg. Han købte den ubeset i 2015

Silas Holst sælger sin feriebolig. Foto: Henning Hjorth
Silas Holst sælger sin feriebolig. Foto: Henning Hjorth
Følg Danske kendte

En penthouselejlighed i to plan. Tre soveværelser, flere terrasser, udsigt til Middelhavet og 800 meter til strande.

Det har siden 2015 været danseren Silas Holsts feriebolig.

Men på Instagram fortæller han nu, at boligen, der ligger i den tyrkiske badeby Alanya, er sat til salg.

'Så er tiden til det. Vores elskede "sommerhus" i Alanya er nu sat til salg'.

'Vi får det desværre ikke brugt nok længere på grund af arbejde', skriver han til sine følgere på Instagram.

Vi må håbe det holder: Se Silas Holsts spritnye tatovering

Købt med ægtemand
I opslaget deler han en række billeder af huset og fortæller, at der er tale om en penthouselejlighed i to plan. Lejligheden er en del af et resort, hvor man både kan finde pool, sauna, biograf og fitness-faciliteter.

Ferieboligen er sat til salg for 185.000 euro svarende til omkring 1,4 millioner danske kroner.

Danseren købte huset tilbage i 2015 med sin daværende ægtemand, Johannes Nymark.

Scorer stort job på TV2

I forbindelse med sommerhuskøbet fortalte Holst til Ekstra Bladet, at de havde købt huset, uden han selv havde set det:

- For nogle måneder siden, mens jeg stadig dansede 'Dirty Dancing', var Louise og Johannes i Tyrkiet med Maggie My (datter, red.), og her faldt de for stedet, som er meget børne- og handicapvenligt, og nu har vi så købt det.

- For mit vedkommende er det ubeset, men Johannes ved, at jeg bare vil elske det. Og det, jeg har set fra ejendomsmægleren, er helt rigtigt til os, sagde danseren dengang.

Silas Holst og skuespilleren Johannes Nymark oplyste i 2017, at de skulle skilles. Sammen har de børnene Maggie My og Bob Jones med deres veninde og blogger Louise Sjødahl Mahnkopf.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?