Selvom Magnus Millang har erfaring med at spille den rigtig hurtige ejendomsmægler Jeppe K i satireserien 'Danish Dynamite', så overlader han salget af sit eget hjem til de professionelle.
Skuespillerens villa i Hellerup er nemlig netop kommet til salg. Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Husets har tilhørt 'Druk'-stjernen siden 2016, hvor han og hustruen Nana Fagerholt Millang købte det.
Dengang gav de 6,25 millioner kroner for den 212 kvadratmeter store 30'er-villa, som ligger i den mondæne, københavnske forstad.
Her seks år er efter er huset kommet til salg hos mæglerbutikken Lokalbolig Hellerup med et tilhørende prisskilt på lige under 10 millioner kroner. 9.995.000 for at være præcis.
Villaens boligkvadratmeter spreder sig over to etager og har blandt andet flere store stuer med sildebensparket, et køkken-alrum og en håndfuld soveværelser – og så er der en kælder på yderligere 132 kvadratmeter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Prøver igen
Det er ikke første gang, siden parret købte huset, at det er til salg.
I slutningen af 2020 fik det nemlig også en tur: Dengang lå udbudsprisen ifølge Boliga.dk på 9.750.000 kroner, men efter tre måneder blev det taget af markedet igen.
Nu har du så endnu engang muligheden for at købe huset – og endda for en kvadratmeterpris, der ligger i den lave ende i det dyre boligområde.
For hvor villaerne i Gentofte Kommune lige nu i gennemsnit koster næsten 80.000 kroner pr. kvadratmeter, så skal du blot af med 45.200 kroner for en kvadratmeter i Millangs hjem.
Magnus Millang har gjort karriere både som skuespiller, komiker, manuskriptforfatter og instruktør. Han havde blandt andet en rolle i den Oscarvindende film 'Druk', og så har han senest været med i DR-serien 'Borgen'.
Se Magnus Millangs Hellerup-villa her
I 2021 scorede en række kendte danskere kassen, da de solgte deres bolig - få et udpluk af de lukrative handler her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør Christel og Nicklaes fra 'Ex on the beach' tale ud om deres utroskabs-drama i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app. Begge to og Line Maria var onsdag til samme julefrokost, hvor Ekstra Bladet også deltog.