Sætter sit hus til salg

Felix Smith skal sælge sit hus efter skilsmissen, og han har i stedet fundet et nyt sted at bo i nærheden af børnenes skole

Felix Smith har sat villaen i Bagsværd til salg. Foto: Mogens Flindt
Felix Smith har sat villaen i Bagsværd til salg. Foto: Mogens Flindt

Tv-værten Felix Smith har sat familiens hus til salg, efter han for nylig blev skilt fra sin kone, Marie Schmidt.

Det oplyser han i et opslag på Instagram, hvor han deler billeder af boligen.

I opslaget skriver han desuden, at han har fundet et nyt sted at bo, som er tæt på børnenes skole.

'Det har hele tiden været planen, at vi skal bo tæt på hinanden, så vi går glip af så lidt som muligt, og drengene har os tæt på hele tiden', skriver Felix Smith blandt andet i opslaget.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Boligen ligger i Bagsværd, og familien har boet der i otte år, skriver han.

Ifølge salgsopstillingen hos mægleren ligger boligen tæt på både Hareskoven og Bagsværd Sø, og så har den et helt specielt udtryk, som man også kan se på billederne i opslaget ovenfor.

Tv-værtens tidligere hjem er sat til salg for 5.995.000 kroner. Felix Smith oplyser til Ekstra Bladet, at han ikke har yderligere kommentarer at tilføje om salget.