Samarbejdspartner: Det var ikke helt uventet

Journalist Roald Bergmann husker tilbage på Sidney Lee som en person, der var ligeglad med sit omdømme og var sig selv helt til det sidste

Sidney Lee døde mandag i en alder af 43 år. Foto: Anthon Unger
Sidney Lee døde mandag i en alder af 43 år. Foto: Anthon Unger
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Tilbage i 2011 vakte Sidney Lee stor opsigt, da han indtog studiet i 'Go' morgen Danmark'.

Her fortalte han til manges store overraskelse, at Sidney Lee var en fiktiv person, og at han i virkeligheden hed Michael Brødsgaard og var psykologistuderende fra Aalborg Universitet.

Men det hele var en stor løgn - en aprilsnar opfundet af Roald Bergmann, der på daværende tidspunkt var i praktik som journalist på TV 2.

Til Ekstra Bladet fortæller han mere om, hvordan joken kom i stand.

- Jeg arbejdede på 'Go' morgen' som journalist dengang. Hver gang, det nærmede sig 1. april, ville man gerne lave en aprilsnar. Man skulle være kreativ hver gang og slå knude på sin hjerne, og så talte vi om det på et redaktionsmøde og vendte, hvad der kunne være sjovt at lave, siger han til Ekstra Bladet og fortæller, at han derefter fik en idé:

- Jeg tænkte, at det kunne være sjovt, hvis det gik op for danskerne, at de ikke bare blev snydt 1. april, men at de var blevet snydt hele tiden. Det var sjovt at gøre det med en person, som alle tog afstand til. Alle elskede jo at hade Sidney Lee dengang, så det ville være den perfekte U-vending at vende det om mod befolkningen og sige, at det var ham, der tog røven på dem. Det her var før Gulddreng og alt det her, så det var nyt af hive masken af en person og afsløre, at vedkommende faktisk var en anden, lyder det fra Roland Bergmann.

Roald stod bag aprilsnarren tilbage i 2011. Foto: Thomas Howalt Andersen/Peoples Press
Roald stod bag aprilsnarren tilbage i 2011. Foto: Thomas Howalt Andersen/Peoples Press
 

Ifølge Roald Bergmann var Sidney Lee med det samme med på idéen.

- Med Sidney var det meget: 'What you see, is what you get.' Han var altid den samme. Han var fucking Sidney Lee.

- Men alligevel var det en grænseoverskridende opringning at lave, for jeg skulle jo egentlig sige til ham, at der var konsensus om, at han var en karakter, som mange opfattede som lidt dum på tv, og at han skulle spille en karakter, der var klogere. Men det kunne han sagtens se det sjove i. Af uransagelige årsager var han klar på den, og han havde en god selvironi. Han var med på den værste.

Se klippet med Sidney Lee herunder:

Ligeglad med sit omdømme
Roald Bergmann fortæller, at han oplevede Sidney Lee som en person, der gik meget lidt op i, hvad andre tænkte om ham.

- Han gik ikke op i, hvad god og dårlig stil er, og hvad der satte ham i godt og dårligt lys. For ham handlede det om, hvad han syntes var sjovt, og han var ligeglad med sit omdømme. Hans førsteprioritet var at lave noget sjovt tv, fordi han elskede opmærksomheden og at have det sjovt, mens han gjorde det.

- Han elskede tv-mediet, og det var virkelig ikke mit indtryk, at han spillede en rolle. Han kunne lide at blive filmet, og han følte, det gav ham en værdi og en anerkendelse, men han var sig selv helt ind til benet.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

Fik ondt af ham
Roald Bergmann var ikke personlig ven med Sidney Lee, men lærte ham mere personligt at kende, da han flere år efter den meget omtalte aprilsnar lavede en mini-dokumentar om ham, og de havde et professionelt samarbejde.

- Det handlede om gaming, og i den forbindelse var vi hjemme og besøge Sidney hjemme hos hans mor, hvor han boede, og hvor vi skulle tale om det med at være gamer. Han var jo en virkelig god gamer, hvis man spurgte ham.

- I den forbindelse blev det mere personligt, men jeg kunne ikke lade være med at få en følelse af, at jeg havde ondt af ham, fordi han boede hos sin mor på en luftmadras med et tigertæppe og med colaflasker ved siden af sig. Jeg fik følelsen af at have lyst til at give ham et kram. Det virkede til, at hans tilværelse lukkede meget om sig selv, og at han ikke ønskede at blive voksen.

- Men det skønne var jo, at han selv virkede glad for sit liv. Han var ikke trist over det. Han virkede tværtimod glad, og jeg gik derfra med en følelse af, at han levede et vildt liv, men det var den tilværelse, han havde valgt, og det var ikke vores opgave at dømme ham. Jeg oplevede ham aldrig have ondt af sig selv.

Roald Bergmann blev da også ganske trist over at modtage beskeden om Sidney Lees alt for tidlige død.

- Det var jo på mange måder en kæmpe overraskelse og en meget, meget trist nyhed. Det er pissesørgeligt. Men samtidig havde jeg ikke en følelse af, at det var helt uventet. For han kørte sig selv hårdt, og han havde en hård livsstil, hvor han ikke passede på sin krop, men det ændrer ikke på, at det er meget tragisk, lyder det fra Roald Bergmann.

Sagen kort: Realitylegenden Sidney Lee er død, men efterlader store minder

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladets kulturpodcast 'Revolver' har tirsdag lavet en hel time om Sidney Lee, der afgik ved døden mandag. Hør den herunder eller i din podcast-app.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind