Han har prøvet det før, og nu skal han til det igen.
Den tidligere 'Popstars'-vinder Jon Nørgaard skal igen en tur i retten. Denne gang er det tidligere ungdomsidol tiltalt for at have begået indbrud i en lejlighed.
Det bekræfter Jon Nørgaards forsvarsadvokat overfor Se og Hør.
- Han vil bare gerne have det overstået og har derfor erkendt forholdet, siger forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen til ugebladet, hvortil han videre betegner det som 'en gammel sag'.
Ifølge politiets journalnummer blev indbruddet registreret i 2019, og eftersom Jon Nørgaard selv erkender, kommer sagen til at køre som en tilståelsessag.
Voldsdom
Når Jon Nørgaard mandag 20. marts sætter sig på anklagebænken, så er det ikke første gang.
Den tidligere 'Popstars'-vinder blev i 2003 dømte en betinget straf på 60 dages fængsel kombineret med 60 timers samfundstjeneste for vold.
Efterfølgende kom Jon tilbage til musikken. I 2021 hittede han blandt andet i udlandet under sit alias, Tvilling, på dancecharten i Tyskland med nummeret ’100 Years’.
Ligesom han også i nyere tid løbende har medvirket på andre kunstneres numre og udgivet singler i eget navn på både dansk og engelsk - senest ’Take You Home’ i 2018, der er streamet over ti millioner gange på Spotify.
Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Jon Nørgaard