Den danske sangerinde Anne Dorte Michelsen, der gav den gas i bandet Tøsedrengene i 1980'erne, er blevet forbrændt.
Her er 'Vild med dans'-parrene
Det skete, mens hun lavede mad og lyttede til den musik, hun skal danse til i dette års udgave af 'Vild med dans' på TV2.
- Jeg gik og hørte vores dansemusik, men fordi mine høretelefoner har en lang ledning, så røg gryden ud af hånden på mig, og så brændte jeg mig, fortæller Anne Dorte Michelsen til Ekstra Bladet i forbindelse med afsløringen af dette års dansepar.
Hun skal svinges rundt af Marc Christensen, og han fortæller, at han er medskyldig i hendes forbrænding.
Ny 'Vild med dans'-dommer: Vil gerne se mere dans
- Vi træner intenst tre timer om dagen, og jeg stopfodrer hende med video og musik og alle hendes tanker er på dansen. Derfor bærer jeg nok en del af skylden, lød det fra Marc Christensen.
Selvom det var en smertefuld omgang, blev det ikke til en tur på hospitalet. Men Anne Dorte Michelsen regner med at få en særlig, sort håndsyet handske på under sin første dans, når 'Vild med Dans' går i luften 13. september klokken 20 på TV2.