Blogger og 'Forsidefrue' Sarah Louise Christiansen opdagede pludselig at hendes arm så mærkelig ud. Hun stod og lavede mad, hvorefter det pludseligt begyndte at klø og armen hævede. Det skriver hun på sin blog.
Dagen derpå er armen normal igen. Men hun forstår stadig ikke, hvad der er gået galt.
- Jeg har prøvet det én gang før, da min mormor døde. Så det kan måske være stress, fortæller hun til Ekstra Bladet, da vi fanger hende på telefonen.
Sarah Louise har knoklet en del for tiden. Hun ønsker ikke at udtale, hvilke projekter hun er i gang med. Men eftersigende er hun lige vendt hjem fra Frankrig, hvor hun var på optagelser til en ny omgang 'Forsidefruer' sammen med Janni Ree, Amalie Szigethy og Jackie Navarro,
Forsidefruerne påkørt i Frankrig: - Psykopaten stak af
Her er symptomerne
Som man kan se på Sarah Louises billeder, så er armen både rød og hævet. Hun har spurgt sine læsere til råds, om hvad hun kan fejle. De fleste har skrevet nældefeber, mens andre skriver at det kan være et tegn på en allergisk reaktion.
Bloggeren selv tror dog ikke, at der er tale om en allergisk reaktion.
- Det startede med at klø ret voldsomt på den ene arm. Men efter noget tid begyndte det også på den anden. Jeg ville have gået til lægen, men der har bare ikke tid, fortæller hun til Ekstra Bladet.