Sarah Louises graviditetsdagbog uge 11: Er der en eller to babyer?

Kendis-bloggeren venter sit tredje barn og skriver eksklusivt om sin graviditet på ekstrabladet.dk

Sarah Louise Christiansen har navlebrok, så maven buler meget ud. (Privatfoto)
Sarah Louise Christiansen har navlebrok, så maven buler meget ud. (Privatfoto)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Følg Sarah Louises graviditet uge for uge

-  Jeg er nu 11 fulde uger henne, og jeg har to maver. Den ene kalder jeg den falske babymave og den anden den rigtige baby mave, siger Sarah Louise og forklarer:

-  Det, jeg mener med det, er at når jeg står op, så ser min mave meget større og meget mere gravid ud end jeg er. Men når jeg ligger ned, så stikker der en tydelig bule op på størrelse med en lille honningmelon op, og det er jo den, der er den rigtig babybule, fortæller Sarah Louise om maven, der er større end ved de første to graviditetern med børnene Albert og Alma.

Lider af navlebrok
- Grunden, til jeg ser så stor ud, når jeg står op, tror jeg, er en kombi af, at jeg har født to gange tidligere, og så den faktor at jeg lider af navlebrok. Det vil sige, mine mavemuskler er flyttet fra midten af maven og længere ud, så der er ingen muskler til ligesom at holde 'tingene' inde og fast.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den lille babybule. (Privatfoto)
Den lille babybule. (Privatfoto)
 

Er der tvillinger?
Ifølge de kloge skulle min livmoder være på størrelse med en appelsin, men når jeg mærker på bulen, så føles den altså noget - en del - større, siger Sarah Louise, der stadig ikke er overbevist om, at der kun er én baby bag maveskindet.

- Jeg er meget spændt på min scanning om to uger, hvor man rigtig kan se babyens størrelse, og om der er tvillinger. Det skal siges, at jeg jo har fået en scanning, og der fandt man kun en baby, men vi fik også at vide, at der godt kunne gemme sig en tvilling, der først viser sig senere, og på grund af min store størrelse på bulen, er jeg helt ærlig en lille smule nervøs, siger Sarah Louise og fortsætter:

- Jeg vil helst have en graviditet uden al for mange overraskelser. Babyen skulle nu være ca. 3,5 cm, så det er jo stadig meget lille. I denne uge er embryostadiet forbi, og det ufødte barn kaldes nu et foster. Alle babyens organer skulle være dannet og 'godkendt', og mit ufødte barn har klaret den første og mest kritiske fase. Nu skal det blot vokse og udvikle sig. Risiko for abort nu er meget lille og falder drastisk frem til 12 uge, fortæller Sarah Louise lettet.

Symptomer i uge 11
Eftersom det er tredje gang, at hun er gravid, så er det sværere at få tid til at restituere, når der også er en to- og tre-årig, der kræver den smukke bloggers opmærksomhed.

- Jeg synes så småt, at min kvalme er ved at aftage, men hold da kæft, hvor er jeg stadig mega træt. Jeg kunne vitterligt sove hele dagen, siger Sarah Louise.

- Jeg synes, at de helt almindelig hverdagsting kan virke fuldstændig uoverkommelige. Selv en lille ting som at få taget et dagligt bad er ikke længere en realitet. Det bliver hveranden dag på en god uge. Det er en gravids lod her i livet at lugte lidt af gnug, siger hun med et smil.

Læs Sarah Louises graviditetsdagbog hver torsdag på ekstrabladet.dk og følg den smukke blogger for flere nyheder på sarahlouise.dk

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind