Scorer millioner på boligsalg

TV Avisens nyhedsvært Nina Munch-Perrin og hendes mand, David, har fået solgt deres lejlighed

Nina Munch-Perrin er vært på TV-Avisen. Foto: Emil Agerskov
Nina Munch-Perrin er vært på TV-Avisen. Foto: Emil Agerskov
Følg Danske kendte

I TV Avisen på DR har Nina Munch-Perrin formentlig fortalt seerne, at boligpriserne i de seneste år har været på himmelflugt i København. Og nu kan hun selv skrive under på, at det er sandt.

SE og HØR skriver, at den 46-årige journalist og hendes mand, David, har solgt deres lejlighed tæt på Amalienborg. Ekstra Bladet har bekræftet oplysningerne i tingbogen.

Her fremgår det, at prisen endte på 9.200.000 kroner, hvilket godt nok var 200.000 under den pris, stuelejligheden var sat til salg for.

Prisen er dog markant over det, som parret selv betalte, da de flyttede ind i 2005.

Dengang betalte de ifølge SE og HØR 3.650.000 kroner, og det er altså lidt af en gevinst, de formentlig kan sætte ind på kontoen. Det skal dog med, at parret har moderniseret lejligheden og blandt andet fået lavet nyt badeværelse og køkken, hvilket naturligvis skærer en del af gevinsten.

Bliver boende i byen
Det virker til, at boligsalget ikke har været helt nemt for familien, der har mange gode minder fra lejligheden.

- Det er faktisk mest lidt vemodigt - vi har været så glade for stedet, og det har i mange år været familiens hjem lige fra dengang, begge børn blev født, siger David Perrin og tilføjer:

- Men nu skal vi noget andet, og her i København får pengene jo hurtigt ben at gå på.

Den 98 kvadratmeter store lejlighed havde Nina Munch-Perrin og manden forsøgt at sælge ad to omgange i 2019, men begge gange måtte de give fortabt. Dengang krævede de blot 7,4 millioner kroner af en eventuel køber, men der var ingen, der bed på.

Det klapper de formentlig i hænderne af i dag, hvor de altså kunne få boligen solgt til 1,8 millioner kroner ekstra.

Den nye køber overtog allerede lejligheden 1. oktober.

Nina Munch-Perrin er blot en af mange kendte danskere, der for nylig har scoret kassen på boligsalg.

En række kendte danskere har for nylig scoret kassen på boligsalg.

En række kendte danskere har for nylig scoret kassen på boligsalg.
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby