Scorer nyt job: Skal undervise på universitetet

Det er ikke nyt for Pernille Nygaard at undervise. Denne gang er det dog på et lidt højere niveau

Pernille Vejs arbejder i dag hos en forsvarsadvokat. Selv mangler hun kun to fag og sit speciale for at kunne kalde sig jurist. Foto: Emil Agerskov
Pernille Vejs arbejder i dag hos en forsvarsadvokat. Selv mangler hun kun to fag og sit speciale for at kunne kalde sig jurist. Foto: Emil Agerskov

Der er sket meget i Pernille Nygaards liv, efter hun i 2012 deltog i 'Paradise Hotel'. På grund af sjove og bizarre sprogblomster blev hun et velkendt ansigt i den danske realitybranche.

Siden da tog hun fusen på alle, da hun med et 12-tal kunne kalde sig bachelor i jura.

Den 30-årige tidligere realitydeltager har endnu engang bevist, at der er masser mellem ørerne, og at hun forstår at bruge det. Endda rigtig godt.

Hun har nemlig netop scoret et nyt job på Aalborg Universitet, hvor hun skal undervise jurastuderende i skatteret på kandidatniveau.

Selv er hun på andet år af kandidaten og skal altså undervise årgangen under.

- Jeg glæder mig helt vildt. Det er helt nyt, og jeg starter 1. september, fortæller Pernille Nygaard til Ekstra Bladet.

Glæder sig
Det er længe siden, at hun fik jobbet, men hun har først nu fået alle formaliteterne på plads, og derfor ser hun også frem til endelig at skulle begynde undervisningen.

- Jeg glæder mig bare til at komme i gang med at undervise igen. Jeg har undervist før, godt nok på folkeskole-niveau, så det bliver da lidt anderledes at undervise jurastuderende. Men jeg glæder mig da bare til at komme i gang med at undervise og blive en del af undervisningsteamet på universitetet, forklarer hun.

Ved siden af studiet og det nye undervisningsjob, hvor hun har fået en etårig kontrakt, arbejder Pernille Nygaard hos en forsvarsadvokat.

- Det bliver virkelig rart at komme ud og lave noget lidt andet end kun at arbejde med jura i praksis, men også at skulle undervise i den teoretiske del. Og jeg er selvfølgelig stadig på skolebænken, men det er meget rart at få et afbræk fra det og komme ud og undervise, lyder det fra Pernille.

Skal læse op
Faktisk har Pernille Nygaard akkurat selv afsluttet det fag, hun skal undervise i.

- Det afsluttede jeg i december sidste år. Men jeg tænker, at jeg skal til at læse op på faget igen. Jeg synes, at det er et utroligt spændende fag. Men skatteret ændrer sig meget i takt med lovgivningen og det udvikler sig konstant, og der er altid noget nyt på området, så jeg skal lige være helt opdateret, fortæller hun, og forklarer, at det var et fag, hun selv var meget glad for at have.

- Jeg glæder mig især, fordi jeg ser det som en form for udfordring, fordi skatteret er et ret svært fag og det ville være superfedt, hvis jeg kunne lære fra mig på en god måde og kunne give de studerende en form for motivation til at gøre det endnu bedre, fortæller Pernille Nygaard.

Nu ser Pernille bare frem til at møde de 20 til 25 studerende, som hun skal undervise.

- Jeg har en naturlig forventning om, at de selvfølgelig er yderst motiverede, for det er trods alt studerende på jurakandidaten, og hvis man er nået så langt, så er man der jo ikke for sjov.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Pernille Nygaard blev kendt som den unge mor i 'Paradise Hotel'. I dag scorer hun topkarakterer på jurastudiet og blæser, hvad andre mener og synes om hende. Læs mere om det her.

Scorer nyt job: Skal undervise på universitetet

Pernille Nygaard Vejs deltog i årets udgave af Reality Awards. - Selvfølgelig kommer jeg, når jeg bliver inviteret. Der skal være to tirsdage i en uge, før jeg vil sige nej til sådan noget, siger hun.