Scorer stor milliongevinst

Susan Astani har solgt sit hus i Vedbæk og scoret stort beløb i millionklassen

Susan Astani jubler over salget af huset i Vedbæk. Foto: Henning Hjorth
Susan Astani jubler over salget af huset i Vedbæk. Foto: Henning Hjorth

Susan Astani, der er gift med rigmanden Christian Kjær, har netop solgt sin bolig i Vedbæk.

For omkring 12 år siden købte Astani den hvide murstensvilla for 3,6 millioner kroner.

Nu har hun solgt boligen, der rummer 185 kvadratmeter, for omkring det dobbelte - nemlig otte millioner kroner.

Det skriver Se og Hør.

Susan Astani har dog givet et afslag i forbindelse med salget. Udbudsprisen lød nemlig oprindeligt på 8.950.000 kroner, men til trods for afslaget ender hun med at tjene mere end fire millioner på hussalget.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Susan Astani salget og fortæller, at det er en stor lettelse, at hun nu er kommet af med det, selvom hun har mange gode minder fra huset.

'Huset var årsagen til, at jeg mødte Christian. Jeg og børnene elskede huset. Jeg har kun positive og dejlige minder fra huset og ønsker de nye ejere det samme,' skriver hun i en sms og fortsætter:

'Da jeg købte huset, var jeg nyuddannet læge og alenemor til tre. Jeg var nødt til at tage en stor gæld i huset. Som bryllupsgave sørgede Christian for, at huset blev helt gældfrit. Denne smukke gerning gav mig alverdens fred og ro i sjælen. Jeg er lettet over, at jeg får ro fra skattevæsnet nu. Men huset kommer jeg til at savne,' skriver hun videre.

Astani og Christian Kjær har bosat sig i Schweiz, og derfor har de løbende solgt ud af deres boliger i Danmark den seneste tid.

Astani har dog for nu valgt at beholde den slotslignende bolig Sophienlyst nær Nørre Aaby på Vestfyn. Boligen fik hun i julegave af Christian Kjær for fem år siden.

Christian Kjær og Susan Astani flyttede for nylig væk fra Danmark. Foto: Jens Dresling
Christian Kjær og Susan Astani flyttede for nylig væk fra Danmark. Foto: Jens Dresling

Fik endelig solgt
Tidligere på året kunne parret også tjekke endnu et boligsalg af på listen. Her lykkedes det nemlig Christian Kjær at sælge lystgården Sandbjerggaard til i omegnen af 50,5 millioner efter to år på markedet.

Årsagen til, at den 78-årige rigmand sammen med konen forlod Danmark, er ifølge Kjær selv, at han føler sig uretfærdigt behandlet af det danske retssystem.

I 2019 blev han idømt 30 dages betinget fængsel for at have påkørt en official ved et cykelløb nær sit daværende hjem Sandbjerggaard.

Christian Kjær har igennem hele sagen nægtet sig skyldig og mente i stedet, at der var flere trafik-officials, der havde rottet sig sammen imod ham.

Som konsekvens af dommen fik Christian Kjær frataget sine kongelige titler, heriblandt kammerherre, hofjægermester og ridder af første rang af Dannebrog.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør første afsnit af Ekstra Bladets nye, ugentlige podcast med Anna Thygesen herunder. Podcasten Kvindetribunalet handler om sms-pressemødet og forskellen på mandlige og kvindelige sexkrænkere

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær