Tidligere på året underskrev den danske topmodel Josephine Skriver, 23, en kontrakt med det berømte undertøjsfirma Victoria's Secret og kunne dermed kalde sig 'en engel'.
Nu har hun så for første gang fået lov til at bære de famøse vinger, som nogle af de største modeller gennem tiden har været iført før hende.
Se billederne: Dansk model hænger ud med stjernerne til Victoria's Secret-show
- Får vinger på for første gang! Jeg er så spændt, at jeg måske eksploderer. En million gange tak til Victoria's Secret og alle andre, der har troet på mig, skriver Josephine Skriver til et billede, hun har lagt ud på sin Instagram-profil.
Andre kendte modeller, der har båret de berømte vinger før Josephine Skriver, er eksempelvis Miranda Kerr, Gisele Bündchen og Heidi Klum.