Ibi Støving havde en overraskelse til publikum, da hun torsdag aften indtog scenen til Zulu Awards.
Uge efter uge har hun stået blandt nøgne mennesker på jagt efter kærligheden i 'Date mig nøgen' på TV2 Zulu, men torsdag aften var det hende selv, der smed tøjet.
Total forvirring: Drama til Zulu Awards
Tv-værten kom helt nøgen på scenen med et velplaceret Z malet på sine ædlere dele.
- Melvin Kakooza, ved du hvor 'Gangsta's Paradise' er. Det er lige her, motherfucker, sagde hun og pegede på ædlere dele med henvisning til hans optræden tidligere på aftenen, hvor han rappede Coolio-nummeret.
Publikum gik amok i jubel ved synet af den nøgne tv-vært, der brugte muligheden til at komme med en positiv opsang.
- Jeg står her for at tale til dem, der dealer med krops-issues derude. Jeg vil meget gerne henvende mig til kvinder og unge piger i det her land. Du er unik og smuk, og du gør med din krop, hvad fanden der passer dig, sagde hun - og så var publikum igen ellevilde.
Ibi Støving forblev dog ikke nøgen på scenen.
- Jeg er lige ved at skide i bukserne, men det kan jeg ikke. Jeg har ingen bukser på. Jeg fryser også lidt, grinte hun, inden hun fik et stykke tøj på.
Der manglede dog ikke kønsdele på scenen, da nøgne mænd og kvinder fra 'Date mig nøgen' bagefter gjorde deres indtog.
De var med til at overrække prisen for årets lyd til radioprogrammet 'Curlingklubben', der vandt prisen for anden gang i træk.
Du kan se hele Zulu Awards søndag klokken 20.50 på TV2 og TV2 Play.