Se billederne fra 'den røde løber' til premieren på Cirkusrevyen i galleriet øverst.
Traditionen tro var politikere, skuespillere og andre kendte mødt talstærkt op, da der torsdag aften var premiere på dette års udgave af Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken i Klampenborg nord for København.
Og det var for de flestes vedkommende med en klar forventning om, at lattermusklerne ville komme på overarbejde.
- Jeg forventer, at det bliver en super revy, som det plejer. Jeg har været her stort set hvert år. Jeg glæder mig, for det er dejligt at slippe lattermusklerne, lød det fra Jørgen de Mylius.
Bent Fabricius Bjerre var også blandt de mange kendte, der forventede at komme til at grine.
Fyldte 70: Rørt Hilda fik hilsner fra Ekstra Bladets læsere
'Prins Henrik er noget af det sjoveste'
Skuespilleren Flemming Jensen glædede sig især til at se Henrik Lykkegaard, der medvirker i showet, tale grønlandsk.
- Henrik Lykkegaard har ringet til mig, fordi han skal sige noget på grønlandsk. Og det gik ikke særlig godt. Jeg glæder mig meget til at høre det. Det er fire ord, sagde Flemming Jensen og grinede.
Flemming Jensen har selv boet på Grønland og er bl.a. kendt fra julekalenderen 'Nissebanden i Grønland'.
Han havde en forventning om, at Kong Henrik også ville spille en rolle i dette års udgave af showet.
Heick: DR ville have os ud af Grand Prix
- Prins Henrik er jo noget af det sjoveste, nu hvor Carl Holst er begyndt at falde lidt af på den. Han er jo ikke rigtig leveringsdygtig længere, og det er lidt ærgerligt, sagde han og fortsatte:
- De laver nok noget om prins Henrik. Det er ikke særlig vigtigt - men det er jo morsomt.
Løhde: Fortjener ikke at komme på scenen i år
Blandt de politikere, der var mødt op, var sundhedsminister Sophie Løhde (V).
- Det gode ved Cirkusrevyen er, at man laver sjov på en god måde. Det er med et glimt i øjet. Det er let at blive til grin, men man gør det på en elegant måde, hvor det er sjovt og ikke handler om at hænge folk ud.
Dirch hyldes i teaterstykke: Rollen som klovn kostede ham livet
Hun frygtede ikke, at hun ville være en af de politikere, der ville blive lavet sjov med i årets revy.
- Jeg frygter det ikke i år. Med et glimt i øjet kunne det siges, at jeg ikke mener, at jeg har gjort mig fortjent til at være på scenen i år. Jeg mener ikke, at jeg har lavet nogle ting, der fortjener at komme på scenen i en revy, sagde ministeren.
Skuespillerne i dette års Cirkusrevy er Lisbet Dahl, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard, Lise Baastrup og Ulf Pilgaard.