Cabaretforestillingerne fra det gode skib Cafe Liva i Nyhavn blev i sidste sæson set af godt 25.000 mennesker - dels på skibet, dels under turneerne.
Cafe Liva i N6yhavn har i mange år været rammen og en stribe store cabaretter på sin lille scene. Foto: Polfoto
Men det er ikke nok til at 'holde skruen i vandet', og siden Cafe Live mistede sit offentlige tilskud, har cabaretskibet hængt med bagdelen i vandskorpen.
Lord Voldemort-stemmen fik Osvald Helmuth-legat
- Vi kæmper en kamp for at overleve. Det er ingen hemmelighed. Og nu har Sebastian meldt sig ind i kampen. Han støtter os med en koncert til fordel for Liva, og det gør os vanvittigt glade, fortæller direktøren Jacob Morild.
Jacob Morild med sin kone, skuespilleren Mette Marckmann og børnene Clara og Emil. Foto: Stine Tisvilde
Men Sebastian er ikke den eneste, der vil prøve at hindre Cafe Liva i at forlise. Fra mandag d. 24 oktober til søndag d. 6. november vil der være hele ni støtteforestillinger og en enkelt støttekoncert til fordel for skibet.
Anmeldelse: Grænsebomme og gummihandsker
Sebastians store solokoncert til fordel for Liva finder sted d. 4. december.
- Heldigvis er der mange - også fonde - som kan lide vores repertoire, men det koster altså mange penge at få 'et maskineri' som Live til at løbe rundt, så vi er meget glade for al opbakning, erklærer Jacob Morild, der for ganske nylig modtog Osvald Helmuths Legat for sin kamp for den lille scene.