Sender sviner mod Breinholt: - Det er en afskedssalut

Dj og mediemand Dan Rachlin 'fejrer' sin tidligere kollegas stop på 'Natholdet' med en gevaldig stikpille til den populære tv-vært, som han kalder selvfed, arrogant og slesk

- Jeg har efter mit opslag fået beskeder fra flere tv-værter og andre, som mener, at det er godt, at jeg skriver som jeg gør og siger fra, fortæller Dan Rachlin. Foto: Philip Davali
- Jeg har efter mit opslag fået beskeder fra flere tv-værter og andre, som mener, at det er godt, at jeg skriver som jeg gør og siger fra, fortæller Dan Rachlin. Foto: Philip Davali
Følg Danske kendte

Meningsmaskinen Dan Rachlin har længe haft et horn i siden på sin tidligere kollega fra deres fælles fortid på blandt andet The Voice, Anders Breinholt.

Anders Breinholt har således længe ifølge Dan Rachlln talt grimt om ham på diverse medieplatforme, ligesom Rachlin er en smule indigneret over, at han aldrig er blevet fundet værdig til at være gæst i 'Natholdet'.

Det har fået ham til at lægge et langt opslag på sin Facebook-profil, hvor han fortæller om sin blakkede historik med Breinholt og om, hvor skuffet han er over sin tidligere gode bekendte, som han finder selvfed, arrogant og slesk.

- For at være helt ærlig, så er det her en slags afskedssalut fra mig til ham, fordi han er stoppet på 'Natholdet'. Jeg tænker, at det er sidste gang, jeg hiver fat i emnet, for jeg har pippet om det før. Men det er ikke engang et år siden, jeg fik endnu en ordentlig sviner i hans podcast sammen med Anders Lund Madsen, fortæller en irriteret Dan Rachlin. 

Hoppede med
Han mener, at det netop er Anders Breinholts gode ven og samarbejdspartner, Anders Lund Madsen, som har 'fået vendt' Breinholt imod ham.

- I sin tid blev Anders Breinholt jo meget forelsket i Anders Lund Madsen, og mit gæt er, at Breinholt i den givne situation ville tækkes Lund Madsen, og derfor hoppede han med på, at jeg var en idiot.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Anders Breinholt og Anders Lund Madsen har hængt sammen som ærtehalm i mange år. Dan Rachlin føler, de har koordineret drilleri mod ham. Foto: Helle Arensbæk
Anders Breinholt og Anders Lund Madsen har hængt sammen som ærtehalm i mange år. Dan Rachlin føler, de har koordineret drilleri mod ham. Foto: Helle Arensbæk
 

- Men hvor kommer Anders Lund Madsen ind i billedet? Hvorfor tror du, at HAN ikke bryder sig om dig?

- Uuuuha, det kan der skrives en hel bog om. Anders Lund Madsen var i sin tid på Ekstra Bladet, hvor han skrev en såkaldt 'In & out'-liste, hvor jeg så var 'out' et år i træk. Det var nærmest grovmobning. Det var meget dedikeret og vedvarende, og mobningen af mig dukkede siden op mange gange i bl.a. 'De sorte spejdere' (Breinholt og Lund Madsens populære program på P3, red.), siger Dan Rachlin.

Se Dan Rachlins Facebook-opslag her. Artiklen fortsætter nedenunder  ...

Viste sms i Parken
- Handler det her ikke bare om bitterhed over, at du aldrig er blevet inviteret i 'Natholdet'?

- Det er en undren over at et menneske, som var en rigtig god kollega, stolt kan vise mig en sms i Parken til fodbold, hvor der står, at han har fået sit eget program (Natholdet, red.) på TV 2, og så aldrig ville have mig med som gæst i sit program.

- Let's face it - handler det her så ikke om dit eget ego?

- Det har da noget med det at gøre - det har det da. Man er jo ikke meget i medierne, stor på sociale medier osv., hvis ikke man har med et ego over gennemsnitlig størrelse at gøre. Det her dækker da også over min forfængelighed - det indrømmer jeg gerne, siger Dan Rachlin.

Anders Breinholt har ifølge sin kone og manager, Line Breinholt, ikke det store at sige til Rachlins anklager.

- Anders har travlt med arbejde, så jeg tror ikke, at han har tid til at forholde sig til det, lyder det.

Anders Lund Madsen er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT