Siger farvel

Hugo Helmig skal ikke længere slå sine folder i Aarhus - men rykker til hovedstaden

Hugo er klar til nye udfordringer i København. Foto: Per Lange
Hugo er klar til nye udfordringer i København. Foto: Per Lange

Det bliver et gunstigt farvel til Aarhus for popsangeren Hugo Helmig.

Efter godt halvandet år i sit byhus i midten af Danmarks næststørste by er det blevet tid til at sige farvel til Aarhus og goddag til København.

Det står klart, efter sangeren har solgt sit hus på 60 kvadratmeter i Aarhus.

Det skriver Se og Hør.

Ekstra Bladet kan via oplysninger fra tingbogen se, at huset er blevet solgt til fire millioner kroner, selvom det kun var sat til salg for 3.299.00 kroner, som kun er en smule mere, end Hugo betalte for stedet i 2020.

Der er derfor en god gevinst på omkring 700.000 kroner til den unge mand.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Siger farvel

Hugo Helmig er ikke den eneste, der har scoret en god gevinst på sin bolighandel. Se nogle af de kendtes vilde bolighandler i videoen her.

Mere plads
De penge har da muligvis også været med til at sikre Hugos nyeste køb i København, hvor han har fået sig en lidt større lejlighed med tre værelser på 78 kvadratmeter.

Det kunne han få for den nette pris af 5.975.000 kroner.

Lejligheden er placeret på Østerbro, hvor Hugo kommer til at bo tæt på sin søster Ulrikke Toft Simonsen.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Hugo Helmigs gennem sangerens manager omkring flytningen, men de har ikke ønsket at udtale sig.