Udover kvindetække og fortrinlige kagekundskaber er Jon Edlund fra sidste års 'Den Store Bagedyst' også indehaver af andre talenter. Det bemærkede vært Timm Vladimir i sin tid, da han ansatte den charmerende mesterbager i sit køkken
Men det samarbejde er ophørt, oplyser Jon Edlund til Ekstra Bladet:
- Jeg har sagt mine vagter op. Jeg havde simpelthen ikke tiden til det. Min propfyldte kalender tillod ikke, at jeg kunne tage nok vagter. Så jeg valgte at sige op. Men det var faktisk en fælles beslutning. Sebastian, der er køkkenchef i Timm Vladimirs køkken, ringede for at spørge, om det overhovedet gav mening, at jeg fortsatte, da jeg har travlt med mine egne projekter for tiden, siger Jon Edlund.
Selvom tiden i Vladimirs køkken nu er et overstået kapitel, er det med en snert af vemod, han nu skal forlade det.
- Jeg har været glad for, at jeg har fået lov til at arbejde for Timm. Efter 'Den Store Bagedyst' skrev jeg til ham og spurgte, om han havde brug for hjælp i sin virksomhed. Og det havde han, hvorefter jeg blev ansat som madunderviser.
Kort efter brud: Har fået ny kæreste
Ifølge den 26-årige aarhusianer foregik hans opsigelse helt uden dramatik. En beslutning, som Timm Vladimir tilmed ønskede held og lykke med, fortæller Jon Edlund.
- Jeg har været sindssygt glad for, at jeg har fået lov at arbejde for Timm. Mad er også en af mine store passioner, så at få lov til at undervise og afholde madkurser i hans navn, har været en rigtig god oplevelse, siger Jon Edlund.
Ekstra Bladet har forsøgt at indhente en kommentar fra Timm Vladimir, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Bagedyst-Jon vælter sig i lumre tilbud: - Det er lige før, jeg drukner