Annonce:
Annonce:

Simi Jan efter Kabul: - Det er en kæmpe sorg og en smerte

Simi Jan udgør TV 2s mest hardcore enmandshær. Ene kvinde stod hun i Kabul, da Taliban kom. Det sætter sine spor, erkender hun

- Ærligt talt anede vi jo ikke, hvad Taliban kunne finde på, da jeg tog afsted til Kabul. Vi vidste ikke, om de ville halshugge journalister eller kidnappe os. Om der ville være blod i gaderne. Det var mig selv, der pressede på for at komme derned. Historien var bare så vigtigt, siger Simi Jan. Foto: Jonathan Damslund
- Ærligt talt anede vi jo ikke, hvad Taliban kunne finde på, da jeg tog afsted til Kabul. Vi vidste ikke, om de ville halshugge journalister eller kidnappe os. Om der ville være blod i gaderne. Det var mig selv, der pressede på for at komme derned. Historien var bare så vigtigt, siger Simi Jan. Foto: Jonathan Damslund
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Simi Jan er formentlig Danmark modigste kvinde.

Ene og alene stod hun foran lufthavnen i Kabul og rapporterede til TV 2's kanaler i timevis, mens Taliban tog magten i Afghanistan.

Skuddene fløj om ørerne på hende, og 42-årige Simi Jan måtte lægge ører og mikrofon til den ene frygtelige og hjerteskærende historie efter den anden fra afghanere på flugt fra landets nye styre.

Den slags sætter sig.

- Jeg er stadig ved at lande. Det er jo kun en måned siden, jeg kom hjem. Det tager noget tid at lande efter sådan en tur, siger Simi Jan til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

I ren desperation har flere forældre forsøgt at få deres små børn over pigtrådshegnene ind til lufthavnen i Kabul for at redde deres liv.

Desperate scener udspillede sig i og foran lufthavnen i Kabul, mens Simi Jan var i Afghanistans hovedstad.

For træt til opvask
Hun har holdt lav profil, siden hun satte sine ben på dansk jord igen. Ikke deltaget i store arrangementer og festligheder. Hun har foretrukket fred og ro.

Annonce:

- De første uger gav det sig selv - jeg kunne ikke. Jeg var simpelthen for træt. Jeg har aldrig været så træt efter en arbejdsrejse. Jeg tog ikke engang opvasken. Det gør jeg stadig ikke. Jeg bilder min mand ind, at jeg stadig er for udmattet, siger hun med et stort grin.

- Ej pjat til side. Det har været en hård tur. Det var det på alle mulige måder. Det er et land, jeg holder utroligt meget af, som pludselig ikke findes mere. Det gik i opløsning for øjnene af mig.

Søvn og skudsalver

Simi Jan arbejdede nærmest i døgndrift under de hektiske dage, hvor Taliban på brutal vis tog magten over Afghanistan.

Hun leverede friske og veloplagte opdateringer fra Kabul fra tidlig morgen til de sene nyheder løb over skærmen hjemme på TV 2 News.

- Jeg var på fra klokken syv om morgenen til 23 om aftenen hver dag. Og jeg var der helt alene, uden fotograf. Det er nok også derfor, jeg har været så træt bagefter, siger Simi Jan, der kunne få et lille pusterum mellem alle nyhederne under britisk beskyttelse.

Simi Jan er TV 2s sejeste enmandshær. Privatfoto
Simi Jan er TV 2s sejeste enmandshær. Privatfoto

- Lige i nærheden af lufthavnen i Kabul ligger et hotel, hvor jeg havde mit eget værelse. Det var ikke et luksusværelse, men jeg havde mit eget rum og eget badeværelse. Der var mad, og der var britiske soldater. Så alt var fint.

- Var der så trygt, at du kunne sove, når du var der?

- Nja...altså mellem skud i baggrunden og jagerfly, der fløj meget lavt. Så bortset fra det, griner hun med en vis sarkasme.

- Jeg sov måske fire eller fem timer i døgnet, for når jeg kom tilbage til mit værelse, skulle jeg lige lande i det. Så ligger man og lytter efter skud og ser nyheder og falder i søvn på den måde. Så var det tidligt op igen. Så det var meget intenst. Også fordi det varede så længe. Normalt er der breaking news i tre-fire dage, så stilner det af. Her var det konstant. Jeg var i Kabul i 11 døgn, og så var jeg i Doha i en uge efter. Så jeg var væk i to og en halv uge.

- Hvad med din familie. Hvordan havde de det med, at du var i Kabul?

- Min mand var selvfølgelig bekymret, men ved jeg passer på mig selv. Børnene vidste ikke noget. Da jeg kom hjem, holdt han et par dages fri med en af sine venner. Så var jeg sammen med børnene. Jeg sagde til ham, jeg forstår godt, at du trænger til en ferie, men hvad fanden tror du, at jeg trænger til, skraldgriner hun.

Simi Jan er gift med Allan og har sønnerne Adam på syv år og treårige Daniel.

Det er langt fra første gang, Simi Jan bevægede sig derhen, hvor ingen andre tør. Derfor ved hun også, at den slags oplevelser kan kræve en professionel behandling efterfølgende, hvis ikke de skal give for mange varige ar på sjælen.

- Jeg går til en krisepsykolog for at debriefe og bearbejde mine oplevelser. Det er man nødt til. Hvor længe jeg har brug for det, ved jeg ikke. Det ved man aldrig med sådan nogle ting. Men det er vigtigt, for ellers kan det til at koste i den anden ende.

- Hvad sidder mest i dig fra de voldsomme dage i Kabul?

Annonce:

- Altså selvmordsangrebet fandt sted, dagen efter jeg blev evakueret, siger hun om bomben, der kostede mindst 182 mennesker livet. Deriblandt 13 amerikanske soldater.

De små børn
- Det var lige der, hvor jeg havde været i dagevis. Men det er nok ikke så meget det, for det har jeg prøvet før - at være tæt på bomber. Det er mere det der med de mennesker, jeg så. De små børn. Nogle af dem er her jo ikke mere. Det er én ting, siger hun og fortsætter.

- Noget andet er, at Afghanistan for mig ikke bare er endnu et tilfældigt land. Jeg kom dertil for første gang i 2009 og begyndte at rapportere derfra. Jeg holder så meget af det land, fordi jeg møder så meget gæstfrihed og kærlighed. Der er så meget omsorg og omfavnelse midt i krigen, siger Simi Jan, der dog mest af alt tænker på alle de venner, hun har fået gennem tiden i Afghanistan.

Annonce:

Selvom man er på arbejde som Danmarks mest iskolde modige journalist, kan man godt have følelser. Dem har Simi Jan mange af og deler gerne kram ud til mennesker, hun møder. Privatfoto
Selvom man er på arbejde som Danmarks mest iskolde modige journalist, kan man godt have følelser. Dem har Simi Jan mange af og deler gerne kram ud til mennesker, hun møder. Privatfoto

-  Det er en kæmpe sorg og en smerte, jeg skal bære på. Alle mine venner er blevet spredt for alle vinde. Alle dem, der boede der og ikke flygtede og gerne ville blive i deres fædreland, er nu blevet nødt til at flygte nu. Der er kun nogle stykker tilbage, siger hun.

Simi Jan kom ud af Afghanistan med et af de sidste evakueringsfly. Hun havde afvist udenrigsministeriets evakuering ugen før, og fløj i stedet ud med amerikanerne i et propfyldt transportfly.

- Jeg landede med sidste fly, der kom ind i Kabul og blev evakueret med et af de sidste fly, siger Simi Jan. Privatfoto
- Jeg landede med sidste fly, der kom ind i Kabul og blev evakueret med et af de sidste fly, siger Simi Jan. Privatfoto

Især dagene efter var det svært at slippe Kabul og ikke mindst vennerne i Afghanistan.

- Det kan godt være, at jeg havde forladt Kabul, men mentalt var jeg der jo stadig. Især de første uger var det meget intenst, fordi jeg blev bombarderet med beskeder fra alle de mennesker dernede. De var bange og angst. Nogle kom ud, men hvor var de henne, og hvor skulle de hen. Det var virkelig en vild oplevelse at se, hvordan det hele kan blive endevendt på få timer. Det er stadig ikke helt til at forstå, siger hun.

Klar til Kabul igen

Simi Jan er stadig ved at lade op og komme til hægterne efter sit seneste besøg i Kabul. Alligevel er hun klar til at tage afsted igen.

- Ja, selvfølgelig er jeg det. Jeg skal snart derned igen. Det er vigtigt!, siger Simi Jan, der mere end noget brænder for at komme ned og fortælle om forholdene i Afghanistan, efter Taliban har taget magten i landet.

- Prøv at hør. De store piger kan ikke komme i skole. Det må de ikke for Taliban. Alle kvinder har fået at vide, at de skal blive hjemme. Det er kun sundhedspersonalet, der må dukke op på arbejde....

- Hvor belejligt, hva'!

-  Ja! Lige præcis. Alle kvinders job er blevet erstattet af mænd, og der er rapporter om henrettelser. Der foregår alle mulige forfærdeligheder. Dem jeg taler med, er virkelig angste. Jeg ved godt, at det længe har været en krigszone, og at Afghanistan er et af verdens fattigste lande. Men det her er bare så ekstremt.

- Hvordan tør du tage tilbage til det?

- Det gør jeg, fordi det er vigtigt. Jeg bliver nødt til at se, hvad der nu sker dernede. Det er en vigtig historie, jeg gerne vil holde fast i. Så det er vigtigt for mig personligt, at se med mine egne øje, hvad der sker. Så der er flere lag i det. Som journalist er det vigtigt. Men for mig personligt er det også vigtigt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Philip May har tidligere været udsendt i Afghanistan. Her fortæller han om, hvordan udviklingen i landet påvirker ham.

Annonce:

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: