Single igen: - Jeg er så knust

Thalia Pitzner er atter single, efter hun og kæresten er gået fra hinanden

Thalia Pitzner er blevet single og fortæller på Instagram ærligt om sine følelser. Foto: Christopher Hornstrup Thuesen/ Pineapple Entertainment/ TV 2
Thalia Pitzner er blevet single og fortæller på Instagram ærligt om sine følelser. Foto: Christopher Hornstrup Thuesen/ Pineapple Entertainment/ TV 2

27-årige Thalia Pitzner, der blandt andet er kendt fra 'Diamantfamilien' på TV2 Zulu, kæmper lige nu med hjertesorg, efter hun og kæresten er gået fra hinanden.

Det fortæller hun i en ærlig video på sin Instagram-profil, hvor hun grædende forklarer, at hendes kæreste har forladt hende.

- Jeg har været stortudende den sidste måned, fordi min kæreste slog op med mig, og jeg virkelig elsker ham inderligt. Jeg er så knust, også selvom I måske ikke mærker det, lyder det fra Thalia Pitzner.

Hun fortæller videre, at hun til det sidste håbede, at hun og kæresten kunne få det til at fungere, men at det i sidste ende ikke gik. 

- Jeg troede oprigtigt helt ind i hjertet, at vi nok skulle finde ud af det. Jeg troede, jeg skulle have en familie og dele mit liv med ham. Selv efter et år var jeg stadig møgforelsket i ham, siger hun og fortsætter:

- Jeg var villig til at arbejde og kæmpe for forholdet. Jeg var villig til at være den bedste udgave af mig selv. Give mere end nogen anden. Men nogle gange skal man lære ting på den hårde måde og have et godt og grundigt wake up call her i livet. 

Single igen

Vil vise flere følelser
Thalia Pitzner fortæller, at hun normalt ikke er god til at vise sine følelser på sociale medier, men at det er noget, hun vil lave om på nu.

- Dette er super grænseoverskridende for mig, og nogen vil mene, at det er latterligt eller et råb om opmærksomhed, lyder det fra Thalia Pitzner, der fortsætter:

- Men jeg arbejder meget med mig selv i det her dage, og jeg har sat nogle mål for mig selv for 2021. Jeg vil gerne vise jer, at selv en glansbilledpige med ben i næsen som mig også kan være svag, lyder det videre.

- Det er okay at være ked af det. Det er okay at være sårbar. Alt er ikke perfekt hele tiden, lyder det videre fra diamantdatteren.

Sammen med sin familie er Thalia Pitzner med i 'Diamantfamilien' på TV2 Zulu. Foto: Mogens Flindt
Sammen med sin familie er Thalia Pitzner med i 'Diamantfamilien' på TV2 Zulu. Foto: Mogens Flindt

Ny kærlighed: Scorer entreprenør

Thalia Pitzner fortalte første gang om sin kæreste til TV Prisen sidste år. Her lagde hun over for Ekstra Bladet ikke skjul på, at hun var meget glad og forelsket, men nu er kærligheden altså atter bristet for den unge diamantdatter, der igen kan kalde sig single

Derfor gik forholdet i stykker

Single igen: - Jeg er så knust

Thalia Pitzner er en del af reality-programmet 'Diamantfamilien', som tidligere har vundet årets bedste karakterdrevne program ved Reality Awards.