Sisse Fisker om smertehelvede: Kæmper stadig

Tv-værten har kæmpet med genoptræningen i et halvt år efter sin operation, men hun er endnu ikke smertefri.

Følg Danske kendte

Den danske tv-vært Sisse Fisker tog sidste år et drastisk valg, da hun besluttede sig for at gennemgå en omfattende operation for at få bugt med flere års kroniske rygsmerter.

Siden operationen har tv-værtinden været i gang med genoptræningen, og hendes følgere har kunnet følge den lange proces under hastagget "jeg vinder kampen" på det sociale medie Instagram.

Rørende video: Tv-vært når ny milepæl efter operation

Torsdag var det et halvt år siden, at DR-profilen rejste sig fra sygesengen efter operationen og endnu engang tog kampen op mod smerterne.

- Jeg husker det, som var det i går. Glæden over at være på den anden side af indgrebet med en ny diskus og skruer i ryggen og frustrationen over at være sendt til tælling på fysikken og dopet på morfin og nervemedicin.

- Samtidig sommerfugle i maven ved tanken om at blive mine rygsmerter kvit, skriver Sisse Fisker til et billede på Instagram, der viser tv-værten ved sygesengen.

Den 40-årige tv-vært er i dag halvvejs igennem genoptræningen, og undervejs har hun nået flere store milepæle.

Tv-vært var ufrivilligt barnløs: Sådan fandt hun sin løsning

På halvårsdagen satte Sisse Fisker eksempelvis en gårekord med 22.000 skridt, mens hun for nylig løb 500 meter i træk og brugte 10 minutter på crosstraineren.

Der er dog stadig lang vej endnu til et smertefrit liv for den tidligere "Aftenshowet"-vært.

- Det går fint. Nogle dage endda fremragende. Andre er knap så stor en fest.

- Jeg er desværre ikke blevet helt smertefri, som jeg havde håbet, men jeg er også kun halvvejs igennem min genoptræning. Jeg tror på yderligere fremgang det næste halve år, skriver Sisse Fisker på Instagram.

Tv-værten havde kæmpet med kroniske rygsmerter i flere år før operationen i november. Smertehelvedet begyndte i 2011, efter at hun havde født sønnen Isak.

En diskus var ødelagt, og efter adskillige undersøgelser fik Sisse Fisker diagnosen Modic forandringer, som er en betændelsestilstand i ryggen.

Hun har tidligere fortalt til BT, at den omfattende operation derfor var hendes sidste udvej.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.