Skal være far efter lang kamp

Den kendte dj Kato skal have en lille pige. Han og kæresten har kæmpet for at blive gravide i fem år

Parret er lykkelige for deres nye fremtid. Foto: Jonas Olufson
Parret er lykkelige for deres nye fremtid. Foto: Jonas Olufson

Han har i mange år fået dansegulvet til at koge med hits som 'Hey Shorty' og 'Show You Love', men til sommer kan Kato ikke bare kalde sig dj.

Han kan også - efter lang tids venten - kalde sig far.

Den kendte musiker skal nemlig have en lille pige, afslører han i et opslag på Instagram, hvor han har delt et billede af ham og kæresten i azurblåt vand på Maldiverne.

Parret har kæmpet for at blive forældre i fem år. Foto: Mogens Flindt
Parret har kæmpet for at blive forældre i fem år. Foto: Mogens Flindt
 

I december sidste år bekræftede Ibi Makienok og Simon Makienok, at de ikke længere dannede par. Foto: Jonas Olufson Danske kendte Den er god nok: Har scoret kendt radiovært

- Vi skal have en baby!!! Malles mavse er efterhånden blevet så stor, at vi nok hellere må gå til bekendelse, inden folk tror hun har et (unaturligt) overforbrug af frikadeller og pølsemix..., skriver Kato, der bærer det borgerlige navn Thomas Kato Vittrup, til opslaget.

Her takker han også de mennesker, der har gjort familieforøgelsen mulig.

- Vi har forsøgt i fem år, så vi er i ekstase over, at det endelig er vores tur. Vi sender vores dybeste respekt og taknemmelighed til de dygtige mennesker på fertilitetsklinikken i Horsens, som har hjulpet os i mål.

- Det er utroligt, hvad der kan lade sig gøre inden for fertilitetsbehandling i Danmark, og vi sender al vores glæde og positive tanker videre til alle jer derude, der kæmper for at få jeres drøm opfyldt, skriver han.

Se opslaget her

Til TV Prisen overlod Amalies kjole ikke meget til fantasien. Foto: Linda Johansen Danske kendte Mor siger stop: - Nu er det nok