Det blev en kort fornøjelse.
I juni blev journalist og tv-vært Puk Elgård ansat som forkvinde for Børnerådet, men bare fem måneder senere lagde hun sin opsigelse.
'Jeg må konstatere, at de rammer og betingelser, Børnerådet har til at opfylde sit formål, langtfra slår til. Hverken de ti timer, mit arbejde som forkvinde er normeret til, eller sekretariatets begrænsede ressourcer', lød ordene blandet andet fra Puk Elgård i en pressemeddelelse på daværende tidspunkt,
Nu har Puk Elgård gæstet Radio4's 'Portrætalbum', hvor hun fortæller mere om sit exit fra Børnerådet.
- Jeg havde lyst til, at det skulle give mening, i forhold til at jeg synes, at Børnerådet har for få ressourcer, i forhold til den store opgave, det er. Og de har for lidt indflydelse, i forhold til den vægt Børnerådet egentlig skulle have, siger Puk Elgård og fortsætter:
- Jeg prøvede, og det var en af grundene til, at jeg havde så travlt, fordi det er jo et kæmpe område.
55-årige Elgård siger også, at de ti timer, som hun havde hos Børnerådet, var for lidt til at sætte sig ind i hele børneområdet. Ifølge Puk Elgård var der tale om et fuldtidsjob.
Opfordring til regeringen
Før Folketingsvalget opfordrede Puk Elgård en ny regering til for alvor at prioritere og understøtte Børnerådets virke og arbejdet med børns rettigheder i Danmark.
Børnerådet skal sikre børns rettigheder, være rådgiver for regering og Folketing og vurdere, om Danmark lever op til FN's Børnekonvention.
Opgaven er stor, og der er langt vej endnu, mener Puk Elgård.
Du kan høre snakken med Puk Elgård herunder: