Skuespiller instruerer ny serie

Skuespilleren Søren Malling hopper i instruktørrollen i en ny komedie-thriller serie.

Søren Malling er i gang med at instruere sin egen serie. Foto: Jonas Olufson
Søren Malling er i gang med at instruere sin egen serie. Foto: Jonas Olufson

Den 57-årige skuespiller, der lige nu er aktuel i den helt nye film 'Margrete den første' kunne overfor Ekstra Bladet afsløre, at han er i gang med et nyt projekt.

- Jeg er i gang med at lave en serie, som jeg kalder en 'Thriller-comedy', jeg spiller en lille rolle, men jeg skal også instruere den.

Søren Malling har de senere år hovedsageligt spillet med i lidt mere seriøse serier og film. Han afviser dog ikke, at man kan komme til at se ham i nogen sjove danske komedier, som han før har været med i, heriblandt 'Blå mænd' og 'Klassefesten'.

- Som sagt er jeg i gang med den her 'Thriller-comedy' serie, og jeg er helt sikker på, at der kommer noget fra samme skuffe i fremtiden.

Stor rolle
Søren Malling er lige nu aktuel i den nye store filmstatsning 'Margrete den første', hvor han sammen med et stjernespækket cast har filmatiseret et stykke dansk historie med en stærk kvinde i spidsen.

Søren Malling med sin familie og Jakob Oftebro til premierem på 'Margrete den første'. Foto: Henning Hjorth
Søren Malling med sin familie og Jakob Oftebro til premierem på 'Margrete den første'. Foto: Henning Hjorth
 

I det stjernespækket cast spiller Trine Dyrholm, Dronning Margrete, imens Jakob Oftebro indtager rollen som kong Oluf.

Søren Malling, der tidligere har fortalt, at han kun tager roller, der passer ham, spiller i filmen en rådgivende præst for dronningen.