Annonce:
Annonce:

Skuespiller om berømt far: - Det har forfulgt mig

Fanny Bornedal, som er datter af den berømte instruktør Ole Bornedal, fortæller nu, at hendes berømte efternavn altid har forfulgt hende og skabt fordomme om hende som skuespiller

Fanny Bornedal er snart aktuel i DR-serien 'Carmen Curlers'. Derudover arbejder hun på en stor dansk film, som hun ikke kan sige så meget om. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto
Fanny Bornedal er snart aktuel i DR-serien 'Carmen Curlers'. Derudover arbejder hun på en stor dansk film, som hun ikke kan sige så meget om. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Skuespilleren Fanny Bornedal, 21, er snart aktuel i DR-serien 'Carmen Curlers'. Derudover har hun spillet med i andre storfilm og serier, bl.a. '1864', 'Borgen' og 'Skyggen i mit øje'. 

Og det var ikke held, at Fanny Bornedal faldt ind i filmbranchen. Som navnet antyder, er hun nemlig datter af den berømte instruktør Ole Bornedal, som blandt andet står bag 'Nattevagten'.

Og det er noget, som har forfulgt hende lidt, fortæller hun til Ekstra Bladet, da vi møder hende til pressemøde på 'Carmen Curlers'.

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at det har lagt et pres på mig. Men det har jo altid forfulgt mig lidt, altså på godt og ondt, siger hun og fortsætter .

- Der er selvfølgelig altid dem, som så tvivler lidt på en. Jeg har for eksempel tit fået at vide, at det udelukkende er derfor, at jeg får roller. Så de fordomme har jeg jo skullet kæmpe lidt imod.

Annonce:

Også et privilegium
Fanny ville dog ikke være sin far foruden, fortæller hun. Desuden kalder hun det også et privilegium.

- Jeg ser det også som et privilegium at være i samme branche som min far. Og jeg har heller aldrig frasagt mig, at det har været et skub i den rigtige retning at have min far i branchen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ole Bornedal er en kendt instruktør, som bl.a. står bag 'Nattevagten'. Men han lavede også 'Skyggen i mit øje', som Fanny også medvirkede i. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto
Ole Bornedal er en kendt instruktør, som bl.a. står bag 'Nattevagten'. Men han lavede også 'Skyggen i mit øje', som Fanny også medvirkede i. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto

Men alt ved karrieren er langtfra hendes fars fortjeneste, understreger hun.

- Men mit talent vil jeg gerne have lov at have for mig selv.

Glæde og lidt angst
Det er 14 år siden, at Fanny Bornedal trådte ind på skuespillerscenen.

Siden det har hun haft flere små og lidt større roller, men især inden for de seneste år, er hun blevet populær i branchen og har bl.a. haft roller i flere store serier, herunder 'Equinox', 'Borgen' og nu 'Carmen Curlers'.

Og berømmelsen har vakt blandede følelser i den unge Fanny Bornedal, fortæller hun.

- Jamen altså, det har været en blanding af alt muligt. Både overvældelse og glæde og lidt angst.

Annonce:

Hun er dog mest af alt lykkelig for alt det, der sker i hendes karriere.

- Jeg er jo bare super glad for at få lov til at lave det, jeg elsker, og få lov til at arbejde så meget og lave de roller, som jeg gerne vil.

Nyt projekt
Fanny Bornedal er glad for sin nuværende karriere og den retning, den har taget. Men hun har dog en stor drøm, som hun en dag håber kan gå i opfyldelse.

- Jeg vil rigtig gerne lave hollywoodfilm engang i fremtiden, det er en kæmpe stor drøm. Men jeg er selvfølgelig ydmyg omkring det. Men man vil jo altid gerne prøve at arbejde sammen med de helt store stjerner.

Om den drøm går i opfyldelse, må Fanny Bornedal afvente at se. Men indtil da kan hun glæde sig over en karriere i Danmark, som kører fantastisk.

Og hun er da også allerede i gang med et nyt projekt, som hun desværre ikke kan sige så meget andet om, end at det bliver stort, og at man skal glæde sig.

Annonce:

- Jeg starter optagelser på en spillefilm på mandag. Og man skal glæde sig, det er en rimelig stor film. 

Ud over Fanny Bornedal medvirker Rosalinde Mynster, Lars Ranthe, Morten Hee Andersen, Maria Rossing og Christian Tafdrup også i 'Carmen Curlers'. Serien har premiere 2. oktober på DR.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Det er Mette Frederiksens egen skyld, at hun tvinges til at udskrive valg i utide
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: