Slut med præstationsangst: Jeg må tilgive mig selv

Efter at musicalaktuelle Maria Lucia er blevet mor, har hun lagt præstationsangsten og bekymringerne fra sig

Maria Lucia har sin første rolle efter sin barsel som tjeneren Jenna i musicalen
Maria Lucia har sin første rolle efter sin barsel som tjeneren Jenna i musicalen "Waitress" på Det Ny Teater på Vesterbro i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter sin barsel skal 37-årige Maria Lucia igen synge sig ind i hjerterne på teatergængere i en ny musical.

Pausen har været tiltrængt, og det er en sangerinde med et anderledes mindset, der vender tilbage til scenen i opsætningen af 'Waitress', som får premiere på Det Ny Teater i København 9. maj.

Hun kan også skrive rollen som mor på sin liste, og det har vendt prioriteterne i hendes liv op og ned.

- Det er det mest sindssyge, man kan opleve. Det er totalt kliché, men livet får virkelig et nyt perspektiv, lyder det fra Maria Lucia.

- Før lå mit arbejde over alt andet, også min familie og kæreste. Det gør det bare ikke mere. Nu er prioriteterne helt sikkert: min dreng, min familie og så de andre ting, siger hun.

Det er ni måneder siden, at Maria Lucia fik sønnen Per Fredy med sin forlovede, den svenske sanger Albin Fredy.

Mange kommentarer
Den 37-årige Maria Lucia har fået mange kommentarer om sin alder og familieforøgelse gennem tiden.

- Jeg tror, jeg har hørt på det, siden jeg blev 30 år. Folk aner jo ikke, hvad der foregår - om det har været svært for mig at få børn eller noget andet. Folk stikker virkelig hånden ned i en kæmpe hvepserede.

- Og når man så har fået barn nummer et, så skal man høre på: Hvornår skal I have barn nummer to? Hold nu kæft, at folk ikke bare kan blande sig udenom!, siger Maria Lucia.

Hun er meget tilfreds med at blive mor i slutningen af 30'erne og følte sig helt klar.

Ude af trit
I løbet af barslen har Maria Lucia brugt sin stemme mindre, end hun normalt ville gøre. Det gør, at hun er lidt ude af trit fysisk.

- Jeg ammede og skulle finde mig til rette i min nye tilværelse som mor. Så jeg ville ikke også skulle stresse over, at nu skulle min stemme være perfekt fra starten.

Hun har tidligere brugt meget tid på at søge det perfekte og arbejde for det.

- Jeg er meget mere med pyt nu. Jeg har ikke altid været god til det. Jeg har altid være fokuseret på, at det kunne blive bedre, og at vi skulle kæmpe og ikke give slip, selv om forestillingen var god.

- Men nu kan jeg godt mærke, at jeg er mere sådan: Godt. Videre. Pyt. Livet er for kort til andet, siger hun.