Netop som årets X Factor-sæson er ved at skulle gå i gang, har den ene af dommerne, Remee, fået problemer i privatlivet.
Den 39-årige pop-smed og hans 15 år yngre kæreste, Simona Popovic, er gået fra hinanden, skriver ugebladet Her & Nu.
Parret, der også opgav deres forhold i en periode sidste sommer, indså for nogen tid siden, at det ikke længere var holdbart, og inden en fælles-ferie til Ibiza blev de så enige om ikke at være kærester længere.
Lina Rafn vil give Blachman stålet
Remee så Bieber-slagsmål: Det er jo voksenmobning
En udvikling de bekræfter overfor Her & Nu.
De har dog ingen yderligere kommentarer, hedder det.
Remee og Simona mødte hinanden i 2010 på natklubben Zen, hvor hun arbejdede som værtinde sideløbende med sine forskellige model-jobs.
Hun er stadig model, men studerer også design på Margretheskolen.
Og Remee - ja, han laver, hvad han plejer.