Søren Pind følger Mads Steffensen: Jeg stopper også

'For mit eget vedkommende betyder Mads' afgang også, at jeg ikke fortsætter i Monopolet,' lyder det fra Søren Pind

Ikke mere 'Monopolet' for Søren Pind. Foto: Jens Dresling
Ikke mere 'Monopolet' for Søren Pind. Foto: Jens Dresling

Kort efter Mads Steffensen havde meldt sit DR-exit ud i offentligheden, stod en af hans trofaste paneldeltagere i 'Mads & monopolet' klar til at tage ham i hånden og følge ham ud af DR-Byen.

Søren Pind fortsætter nemlig heller ikke sin gøren i det populære radioprogram.

På Facebook-skriver han:

'For mit eget vedkommende betyder Mads' afgang også, at jeg ikke fortsætter i Monopolet. Jeg synes ikke, det er for mig, når jeg nu har været med fra start, så at skifte til det ny. Der må andre kræfter til.'

Derudover sætter han spot på, hvordan programmet har været med til at gøre ham mere folkekær.

'Det er svært at beskrive, hvad det program har betydet for mig. Men fra den ene dag til den anden forandrede folk syn på mig. Jeg kunne betros ting, standses på gaden, stilles spørgsmål. Og til sidst endte vi med 1,5-1,6 mio. lyttere. Jeg vil gerne sig Mads en tak for rejsen,' lyder det fra Søren Pind.

Læs hele opslaget her:

Prøve noget nyt
Ifølge Mads Steffensen stopper han i DR for at prøve nye ting af i sin karriere, og hvad det skal være, har han allerede fundet ud af.

Blandt andet skal han lave programmet 'Mads & A-holdet', som er et nyt program i podcastformat på podcasttjenesten Podimo.

Programmet skal Mads Steffensen lave sammen med Podimo og 'Mads & Monopolets' faste producer gennem otte år, Louise Lolle.

Sara Bro skal overtaget Steffensens nu tidligere program, og det bliver omdøbt til 'Sara & Monopolet.'

Læs mere om Mads Steffensens DR-exit her:

 Det skal Mads Steffensen nu

Begræder Mads Steffensens exit

Mads Steffensen færdig på DR