Søren Rislund: Stadig ufatteligt

Jan Monrads makker erkender, at situationen også er vendt på hovedet for ham

Søren Rislund kan se tilbage på 40 festlige år som makker med Jan Monrad. (Foto: Thomas Wilmann)
Søren Rislund kan se tilbage på 40 festlige år som makker med Jan Monrad. (Foto: Thomas Wilmann)

- Nu er det skete jo ligesom sunket ind, og man kan ikke blive ved med at være i chok, men det er da stadig mere eller mindre ufatteligt, siger Søren Rislund dagen efter, det blev kendt, at hans makker og ven, Jan Monrad, var død, bare 64 år gammel.

- Heldigvis er der en hel masse praktiske ting, der skal arrangeres i den anledning, og det hjælper med at få tiden til at gå, så man ikke bare falder hen, tilføjer den et år ældre komiker.

- For dig må det vel også vende op og ned på det hele, at Monrad ikke er her mere?

- Fuldstændigt. Monrad & Rislund-varemærket er jo ikke en teater-trup, hvor man kan få en anden til at overtage rollen. Når halvdelen af koncernen går væk, så kan man ikke lige pludselig have en Orla Larsen i rollen som Monrad. Den går sgu ikke. Vi har investeret os selv i det her brand gennem 40 år, og det fanger på en anden måde.

Danmarks kæreste komiker død

MOnrad & Rislund gav deres øl navne efter deres univers. (Foto: Ole Steen)
MOnrad & Rislund gav deres øl navne efter deres univers. (Foto: Ole Steen)
 

Jeg er pensionist
- Hvad gør du så?

- Jeg tager det stille og roligt. Jeg spiller lidt blues en gang i mellem, og så har vi jo også et fritidsorkester, Brødrene Damp. Jeg er blevet 65 år. Jeg har lov til at være pensionist. Eller sagt på en anden måde: Jeg har lov til at nøjes med at arbejde i det omfang, jeg gider.

Rislund i chok: Jeg talte med Jan i går

- Dig og Monrad havde vel også droslet ned på aktiviteterne?

- Det havde vi. Var der nogen, der ringede, så tog vi da jobbet. Men vi spekulerede ikke i hele tiden at lave nye turneer. Vi kæder det sammen med vores bryggeri, Pladderballe Bryghus. Arrangerer noget øl-smagning, og så underholder vi lidt bagefter. Vi havde netop afsluttet det sidste job, da Jan døde.

- Hvor meget øl laver I om året?

- Det ved jeg sgu ikke. Men vi har en eksklusiv aftale med Coop-koncernen, så man kan købe Pladderballe-øl i alle Coops butikker. Hotel-, cafe- og restaurant-segmentet må vi så selv opdyrke, men det er svært, for så mange penge er der heller ikke i det.

Casper: Monrad var en stor inspiration

Monrad og Rislund havde droslet lidt ned på aktiviteterne i de senere år. (Foto: Thomas Wilmann)
Monrad og Rislund havde droslet lidt ned på aktiviteterne i de senere år. (Foto: Thomas Wilmann)
 

Kalapøjser-øl
- Det er Svaneke Bryghus, der brygger for os. Vi finder så på navne, der relaterer til Monrad & Rislund-universet. Der er en øl, der hedder Kalapøjser, også en med navnet Kakalak-puler. Vi har faktisk for andet år i træk vundet Kvicklys årlige øl-festival, der er en konkurrence mellem de små bryggerier. Sidste år vandt vi med øllet Svagpisser, i år med en meget velsmagende øl, der hedder Skumhest.

- Livet skal gå videre?

- Lige netop. Nu skal vi have ham bragt af vejen, men derefter kan man heldigvis dreje hovedet 180 grader og se tilbage på 40 fantastiske år med et utroligt job, der gik ud på at få folk til at grine -og lykkedes med det.