- Hvor er det dog positivt at debatten om frigivelse af medicinsk cannabis nu for alvor er kommet i gang i Folketinget, siger Søs Egelind, der interesseret fulgte Folketingets førstebehandling af Alternativets lovforslag. Og selv om hun mener, at det virker som om flere af partiernes sundhedsordførere mangler en del konkret viden på området, synes hun, at det var dejligt at mærke, at der var grundlæggende velvillighed i forhold til at debattere og finde en løsning.
Søs Egelind: Håber virkelig på vedtagelse af medicinsk cannabis
- Jeg forstod på det, der blev sagt fra talerstolen, at politikere fra hele det politiske spektrum var blevet kontaktet af rigtig mange af deres vælgere, som krævede handling i forhold til medicinsk cannabis, men jeg kunne også fornemme, at der nok ikke kommer til at ske noget, før danske forskere selv får forsket og får skaffet mere evidens på området. Det kan undre, at man ikke skeler til udenlandsk forskning , for her ligger en hel del lande inde med et stort erfaringsgrundlag, man kunne trække på. Holland, som vi på mange måde sammenligner os med, har f.eks. i godt ti år haft rigtigt gode erfaringer med behandling af alvorligt syge med en lang række forskellige præparater baseret på naturlig cannabis.
Syntetisk kontra naturlig
Skuespilleren påpeger, at når sundhedsministeren fastholder, at der allerede findes cannabismedicin i Danmark, så er der kun tale om to tilgængelige præparater, hvoraf det ene er syntetisk cannabis, og den har for de flestes vedkommende kun ringe eller ingen effekt. Det andet er en mundspray, der er forbeholdt de få, da den meget dyr, og så er der rigtigt ofte problemer med sprayen, som kan giver en slags brandsår inde i munden.
- Man kan også undre sig over, at man insisterer på at genopfinde den dybe tallerken. Man forsøger at efterligne naturen - at fremstille cannabis syntetisk. I stedet kunne man bruge pengene på at ensarte produktionen af den naturlige cannabis fra en urt, verden har kendt til i tusindvis af år.
Pot hjalp mig igennem kemo-smerter
Skydes til hjørne
Søs Egelind frygter, at hele beslutningen om legaliseringen af den medicinske cannabis bliver skudt til hjørne og kan ligge der på ubestemt tid - til Danmark ad åre selv får forsket sig frem til de resultater, man allerede kender fra mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Suzanne Bjerrehuus: Legalisér nu det cannabis
- Flere talte om patientsikkerhed. Om psykoser og misbrug. Og det må bunde i manglende viden. Al misbrug er farligt og usundt, og det er derfor utroligt vigtigt, at medicineringen kommer til at foregå under kontrollerede forhold. Som det er nu, foregår der for megen og for usikker selvmedicinering, men det er vigtigt at forstå, at det er alvorligt syge mennesker, der hellere vil løbe dén risiko og samtidig er villige til at kriminalisere sig for at få lindring. Det vil utvivlsomt fortsætte, indtil vi får en lovændring. Underligt nok kommer diskussionen om afhængighed i øvrigt aldrig op i forbindelse med al den morfin der udskrives. Men for at understøtte sikkerheden synes jeg da, at det vil være en god ide, at det er speciallæger og specialklinikker, der står for ordinationen af cannabis. De praktiserende læger kan ikke forventes at skulle vurdere om en patient har behov for cannabis, eller hvordan det skal doseres og ordineres, så jeg mener, at der vil ligge en stor tryghed i, at speciallæger styrer det, siger hun.
Lægeforeningen: Klart nej til medicinsk cannabis
Skuespilleren stod i sommer i Ekstra Bladet selv frem og fortalte, hvordan cannabis havde hjulpet hende betydelig i forbindelse med to alvorlige kræftsygdomme.
Faktaboks om Cannabis
Blandt de lidelser der har vist effekt af cannabis er: Sklerose, Alzheimers, Demens, Epilepsi, Tourette Syndrom, Skizofreni, Gigt, HIV/AIDS, Cancer, Anoreksi og Fibromyalgi. Listen er meget lang og indeholder også mange ’små’ sygdomme.
Mange af disse patienter kriminaliserer sig selv dagligt ved at være tvunget til at købe den cannabis, de behandler sig selv med, på det illegale marked.
Når man køber sin cannabis i Pusherstreet på Christiania elelr andre steder, hvor cannabis forhandles ulovligt, kan man ikke vide, om man har købt noget forurenet skidt.
De aktive stoffer i cannabis er: THC og CBD. Begge dele er eufroiserende, men har forskellig virkning. THC er opkvikkende og godt til f.eks. spasmer, kramper og kvalme. CBD er bl.a. smertestillende og bakteriebremsende samt appetitskabende.