Sofie Linde: Derfor nævner jeg ikke navnet

Tv-værten vil ikke ud med, hvem der sexkrænkede hende som 18-årig

Tv-værten Sofie Linde fik et ultimatum af en unavngiven mand. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Tv-værten Sofie Linde fik et ultimatum af en unavngiven mand. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den store gætteleg er begyndt.

Uden at nævne krænkerens navn fortalte Sofie Linde onsdag som vært på TV2's årlige prisoverrækkelse Zulu Comedy Galla, at 'en stor tv-kanon' udsatte hende for sexchikane som 18-årig til en julefrokost.

Det gælder i særdeleshed, at ingen er nævnt og heller ikke glemt i denne sag, hvor pilen pludselig peger på mange højtstående chefer og værtskolleger.

Sofie Linde har afvist at medvirke i et interview med Ekstra Bladet, men over TV2 News udtaler hun i dag, at censuren er helt fair.

- Ja, det synes jeg. Det er en oplevelse, jeg har oplevet. Det er min oplevelse, og jeg har lovet mig selv, inden den her tale skulle holdes, at jeg ville gøre mit ypperste for at have fokus på bolden og få debatten lidt højere op, sagde hun til tv-kanalen.

Senere i interviewet tilføjede hun:

- Det handler for mig om at sætte fokus på en kultur, som særligt var engang, men som stadig eksisterer. Jeg synes ikke, jeg tager noget fra dem, der ikke turde sige nej. Havner du i den situation, så kan du godt sige nej, og jeg lover, at det nok skal gå alligevel.

Ifølge Sofie Linde fandt sagen sted i 2009, hvor den spirende vært fik stillet et ultimatum:

- Da jeg var 18 år og startede på DR. Jeg skulle til julefrokost. Havde glædet mig enormt meget.

- En stor tv-kanon kommer over til mig og siger til mig, at hvis jeg ikke sutter hans pik, så ødelægger han min karriere.

- Jeg sagde nej. Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig nu, sagde Sofie Linde til Zulu Comedy Galla og kiggende direkte ind i kameralinsen.

Taler ud: Derfor gjorde jeg det

Grådkvalt Sofie Linde taler ud: Ikke bange for at sige fra

Vinden vender: Flere kritiserer Lindes sex-bombe

Minister: - Tak til Sofie Linde

DR melder ud: 'Fuldstændig uacceptabel adfærd'

TV2 i modangreb: - Jeg kan ikke genkende det

Lindes vildeste stunts