Solgt med stort tab

Rolf og Susanne solgte villaen i Vedbæk, da de skulle skilles

Det blev ikke nogen god forretning for parret, der har boet i huset i over 10 år. Foto: Mogens Flindt
Det blev ikke nogen god forretning for parret, der har boet i huset i over 10 år. Foto: Mogens Flindt

Kærligheden har heldigvis sejret mellem cykelrytteren Rolf Sørensen og konen Susanne, der alligevel ikke skal skilles.

De to nåede dog at sætte deres villa i Vedbæk til salg og få den solgt.

Parret købte villaen tilbage i 2007 til 12,5 millioner kroner, men det var langt fra den pris, de måtte sælge til i 2021.

I starten af året lykkedes det parret at få solgt villaen, der er 400 kvadratmeter stor, efter et nedslag i prisen.

Parret havde startet prisen på huset til 12.750.000 kroner, men måtte siden gå ned til en gode 12 millioner.

Det blev huset dog heller ikke solgt til.

I stedet måtte parret nøjes med 11.600.000 kroner for herligheden i Vedbæk.

Det viser oplysninger fra Boliga og Tinglysningen.

Susanne Sørensen har til Alt for damerne udtalt, at de to alligevel ikke skal skilles, fordi Rolf Sørensen er gået i behandling for sine alkoholproblemer.

- Alkoholen var Rolfs bedste ven og min fjende nummer et. Og hele familiens fjende nummer et. Nu er den fjende væk. Og nu kan vi starte på en helt ny måde. Men det kommer til at tage tid, lød det til magasinet.

De to skal dog ikke starte med at finde noget nyt sammen.

I stedet skal Susanne bo med parrets datter Carla.

Rolf Sørensen har endnu ikke løftet sløret for, hvor han skal bo efter hussalget.

Trækker skilsmissen tilbage

Rolf og Susanne Sørensen har godt nok solgt deres Vedbæk-villa for et tocifret millionbeløb, men i modsætningen til mange andre kendte danskere, kunne de ikke gå fra salget med en fed gevinst.