- Det er trist. Han var en god mand.
Sådan siger Sonia Sander, der spillede Sonja i tv-serien 'Sonja fra Saxogade', hvor også Freddy Fræk medvirkede.
- Jeg husker ham som en sød og frisk fyr, siger 57-årige Sonia, der kort tid inden, Ekstra Bladet kontaktede hende, var blevet bekendt med, at Freddy Fræk er gået bort.
- En af mine veninder ringede - hun havde læst det på Facebook, siger Sonia Sander og fortsætter:
- Det er trist, når folk dør, men han var jo en gammel mand.
Jytte Abildstrøm om Freddy Fræk: Et smukt og kærligt menneske
Barnestjernen har ikke været i kontakt med Freddy Fræk, siden de indspillede serien:
- Ikke hvad jeg kan huske i hvert fald. Det kan godt være, at jeg var i kontakt med ham lige efter, vi havde optaget, serien, men jeg har ikke været i kontakt med ham i mange, mange år.
Sonja fra Saxogade: Et chok at blive berømt
Freddy Fræk var kendt for sine sange og for sin medvirken i 'Sonja fra Saxogade', hvor han spillede Sonjas mors kæreste.
Mandag eftermiddag skrev Politiken, at sangeren er død efter længere tids sygdom. Han blev 80 år gammel.