Annonce:
Annonce:

Spektakulært selskab: Billede vækker opsigt

Et billede af Jes Dorph-Petersen, Peter Aalbæk, Frank Jensen, Naser Khader og en femte person, hvis ansigt er utydeligt, er genstand for stor opmærksomhed på Twitter

Frank Jensen,  Peter Aalbæk, Naser Khader og Jes Dorph til middag. Foto: Twitter
Frank Jensen, Peter Aalbæk, Naser Khader og Jes Dorph til middag. Foto: Twitter
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

En gruppe på fem mænd er samlet på et spisested for at nyde en god frokost sammen.

Det er der som sådan ikke noget mærkværdigt i - medmindre disse personer hedder Jes Dorph-Petersen, Peter Aalbæk, Frank Jensen og Naser Khader. Så skal det nemlig nok afføde opmærksomhed.

De fire mænd har nemlig alle det tilfælles, at de på den ene eller anden måde alle har været en del af en medieshitstorm i forbindelse med MeToo-bevægelsen herhjemme, hvor en række kvinder har stået frem med alvorlige anklager om seksuelle krænkelser.

Billedet af de kendte tv-personligheder er onsdag blevet delt på Twitter af Magnus Barsøe, debatredaktør på Politiken, som er ét stort spørgsmålstegn.

Annonce:

'Så mange, mange spørgsmål: 1. Det MÅ være fake. Det MÅ det være. 2. Hvis ikke..hvem er så den 5. mand? 3. Vi kender jo nu allesammen Legendernes Julefrokost. Hvad kalder denne forening af mænd sig?,' lyder det fra redaktøren i billedteksten.

Kaster man et blik på kommentarsporet, står det hurtigt klart, at det ikke kun er Magnus Barsøe, der undrer sig over herrernes sammenkomst.

Her kører debatten livligt omkring bud på, hvem den femte person kan være, mens andre sætter spørgsmålstegn ved formålet med mødet og atter andre kritiserer om billedet, der ser ud til at være taget i smug, overhovedet skulle være blevet delt på medieplatformen.

 

Nyt band på vej?
Da Ekstra Bladet rækker ud til Peter Aalbæk, der sidder for bordenden på billedet, kommer han med en noget overraskende og kryptisk udmelding om frokosten, der fandt sted 'en gang efter nytår'.

Annonce:

- Jeg har længe haft lyst til at lave et brassband. Derfor søgte jeg blandt dem, som jeg kender, for at høre, om der var nogen, der havde lyst til at efterleve den lille ambition. Men det er ikke professionelt, for det handler om, hvem der har lyst til at komme i gang med at spille valdhorn, eller hvad fanden man måtte synes var sjovt af instrument, siger han i sjov.

Den danske filmproducent og medstifter af filmselskabet Zentropa vil ikke komme yderligere ind på, hvad gruppen havde af samtaleemner under middagen - udover at de selvfølgelig delte tanker omkring 'bandets' fremtid.

65-årige Aalbæk er ligeledes hemmelighedsfuld omkring identiteten på den femte person, som er svær at tyde ud fra billedet.

- Det er ikke en offentlig fremtræden, det venter vi lige med, indtil vi kan spille, så det må være den ubekendte, siger 'Ålen' drillende.

Jes Dorph-Petersen, 62, er heller ikke meget for at afsløre detaljer om middagsselskabet.

- Jeg blev inviteret på frokost af Peter Aalbæk. Jeg vidste ikke, hvad frokosten skulle handle om. Jeg vil ikke kommentere, hvad der blev snakket om, lyder den kontante melding fra tv-værten.

Annonce:

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Naser Khader og Frank Jensen, men de er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Der er flere Twitter-brugere, som gætter at den sidste person på billedet er skuespiller Brian Lykke evt. som sit alter-ego Allan Sindberg fra r8dios 'Undskyld vi roder'.

Det afviser Brian Lykke dog til Ekstra Bladet.

Hvilke mediestorme?

Naser Khader

- DR kunne i sommeren 2021 berette om fem sager med kvinder, der anklagede Khader for seksuelle krænkelser gennem to årtier.

- Blandt andet skulle han have forsøgt at tiltvinge en af kvinderne til samleje.

- Det Konservative Folkeparti igangsatte en advokatundersøgelse.

- 18. august valgt Khader at forlade partiet.

Jes Dorph-Petersen

- Dorph blev fyret fra 'Go' aften Live' i januar 2021.

- I en advokatundersøgelse blev Dorph anklaget for grænseoverskridende adfærd og for at have begået overgreb på praktikanter på TV 2.

- Dorph gik selv til medierne og fortalte sin side af historien. Sagen bragte stor omtale, og der blev blandt andet lavet en stor Facebook-gruppe til støtte for Jes Dorph.

- I december 2021 kom dokumentaren 'Metoo: Sexisme bag skærmen', som igen tog fat i krænkelserne.

- Her fortæller en tidligere praktikant om en angivelig tidligere voldtægt. Flere anklager rettes mod Dorph i dokumentaren.

Frank Jensen

- Frank Jensen var overborgmester i København fra 2010 til 2020, hvor han måtte trække sig efter flere anklager om seksuelle krænkelser.

- Han var næstformand i Socialdemokratiet fra 2012 til 2020.

- Han skulle angiveligt have krænket flere kvinder til en julefrokost i 2011.

- Anette Heick kan blandt andet berette om, at Frank Jensen angiveligt skulle have slikket hende i øret til et arrangement.

Peter Aalbæk

- Flere kvinder stod frem i 2018 og fortalte om en krænkelseskultur på Zentropa under Peter Aalbæk, hvilket fik Arbejdstilsynet til at gå ind i sagen.

- Da de ikke fandt anledning til problemer vendte 'Ålen' tilbage til filmselskabet og genoptog det arbejde, han suspenderede sig selv fra som følge af MeToo-bølgen.

- Formand for Danske Filmkritikere og filmanmelder hos Jyllands-Posten Nanna Frank Rasmussen stod også frem og fortalte, hvordan Peter Aalbæk havde gramset på hende og klasket hende i numsen under filmfestivalen i Berlin. Aalbæk selv husker ikke episoden, men kalder den 'plausibel'.

Jeppe Brixvold

- Blev fyret som rektor på Forfatterskolen i 2018 grundet 'alvorlig overtrædelse af adfærdsreglerne på skolen'.

- Han blev fyret, samtidig med at skolens bestyrelse valgte at igangsætte en advokatundersøgelse, fordi 55 forfattere i et brev opfordrede til at iværksætte en undersøgelse på baggrund af rygter om krænkelse og sexchikane

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: