Springer ud som sexolog

Tidligere minister Manu Sareen skal nu være sexolog

Manu Sareen skal nu være sexolog. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Manu Sareen skal nu være sexolog. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Du kender nok Manu Sareen som tidligere radikal minister, alternativt som børnebogsforfatteren bag serien om Iqbal Farooq eller coach.

Nu skifter han endnu en gang boldgade.

Joan Ørting har taget Manu Sareen under sine vinger, og sammen har de startet YouTube-programmet 'Sex med Manu og Joan'. I første afsnit fortæller Manu Sareen, at han er under uddannelse som sexolog og allerede underviser på Joan Ørtings sexologuddannelse.

Jesper Buch imponeret: 'Danmarks Angelina Jolie'

Da Ekstra Bladet fanger Manu Sareen over telefonen, fortæller han, at han vil bruge uddannelsen som en overbygning på sin coachuddannelse.

- Jeg synes, det er vigtigt, at der også er mænd i den her debat omkring sex. Det er ofte kvinder, der udtaler sig. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også får et mandligt synspunkt, siger Manu Sareen.

'Sex med Manu og Joan' kan ses på YouTube hver tirsdag. Privatfoto
'Sex med Manu og Joan' kan ses på YouTube hver tirsdag. Privatfoto
 

Manu Sareen fortæller til Ekstra Bladet, at han har fået mange rørende henvendelser fra folk, der har brug for mere viden om sex.

Og det kommer heller ikke synderligt bag på ham, at der mangler fokus på emnet.

- Der er mange unge kvinder, der har skrevet til mig, at det eneste de har lært i seksualundervisning i skolen, var at rulle et kondom på en flamingo-pik, griner Manu Sareen.

I programmet omtaler Manu Sareen sin medvært, Joan Ørting, som et 'sexorakel', og det er der en særlig grund til. Han mener nemlig, at hun er den type, folk tyer til, hvis man har spørgsmål inden for emnet.

- Det var grænseoverskridende at sidde over for Joan. Jeg skal overskride nogle af mine grænser, og jeg lærer rigtig meget. Det er fedt, og det rykker mine grænser.

Inden 'X Factor': Kommer med vild udmelding

Manu Sareen har prøvet kræfter med lidt af hvert - blandt andet har han forsøgt at købe en hampmark, men måtte spørge Statsministeriet om lov.