Stor sorg: Tog hjerteskærende beslutning

Amalie Szigethy blev ramt af en stor sorg kort inden fødslen af sin datter, Hannah

Amalie Szigethy mistede sin far, kort før hun blev mor igen. Foto: Jonas Olufson
Amalie Szigethy mistede sin far, kort før hun blev mor igen. Foto: Jonas Olufson

For nylig blev realitystjernen Amalie Szigethy ramt af en altoverskyggende lykke, da hendes datter Hannah kom til verden, og 29-årige Szigethy dermed kunne kalde sig mor til to.

Men selvom lykken var stor, stod Amalie Szigethy også tilbage med en kæmpe sorg.

Få dage inden fødslen mistede Szigethy nemlig sin far, Thomas Szigethy, der døde efter et sygdomsforløb - kun 58 år gammel.

Netop det at blive mor, samtidig med at miste sin far, har været en stor sorg, fortæller Amalie Szigethy ærligt til Ekstra Bladet i forbindelse med, at hun snart er aktuel i endnu en sæson af 'Forsidefruer' på TV3.

Amalie vil gerne have diskussionen på sin side, men det skal helst foregå i en ordentlig tone. Foto: Jonas Olufson Danske kendte Amalie sender sin datter i børnehave: - Folk bliver ondskabsfulde

Hun fortæller samtidig, at hun blev ramt af mange modstridende følelser, da hun fandt ud af, at hendes far var døende.

- Det er meget mærkeligt, for det var meget frustrerende, og jeg var meget vred, men det var den måde, jeg reagerede på. 'Hvorfor skulle det ske nu'? 'Kunne det ikke være sket om et halvt år'. Hvis jeg skal være ærlig, så tænkte jeg, at det virkelig passede dårligt. Men det var, hvad det var, siger hun til Ekstra Bladet.

- Den følelse havde jeg både, fordi jeg var højgravid og ikke kunne overskue de mange følelser i forbindelse med at være mor, og fordi jeg samtidig skulle miste min far, hvilket jo var en stor sorg, siger hun videre.

Ifølge Szigethy vidste hun godt, at hendes far var døende, men på grund af sin egen situation, tog hun et smertefuldt valg om ikke at tage op og se ham, inden han gik bort.

- Min mor kom hjem til mig ugen inden, han døde, og sagde, at det var ved at være nu. Og der må jeg indrømme, at jeg blev vred, og jeg græd, og jeg syntes, det var meget unfair, siger hun og fortsætter:

- Men jeg valgte meget hurtigt at sige til mig selv, at det ikke skulle have lov til at fylde, for lige om lidt ville der komme en lille pige, og jeg ved, at min far glædede sig til at møde hende, og at han ville have ønsket, at jeg var glad og fokuseret på det. Derfor valgte jeg også, at jeg ikke ville se ham, siger hun.

Amalie Szigethy er snart aktuel i en ny sæson af 'Forsidefruer'. Foto: Jonas Olufson
Amalie Szigethy er snart aktuel i en ny sæson af 'Forsidefruer'. Foto: Jonas Olufson
 

- Hvordan har du det med den beslutning i dag?

- Det var den rigtige beslutning, for jeg kunne ikke klare det. Det er ikke sådan, jeg vil huske ham. Jeg vil huske ham for alle de gode minder, vi har, og ikke fra da han lå der og var syg, siger hun og fortsætter:

- Jeg kunne simpelthen bare ikke. Jeg var højgravid, og mine hormoner var over det hele. Det ville jeg ikke kunne byde mig selv, og jeg ville bibeholde det gode billede, jeg havde af ham i mit hoved, og jeg ved, at han ville have støtte mig i den beslutning.

Amalie kan intet stille op, når hendes navn bliver misbrugt. Foto: Privat Danske kendte Udnyttet til fusk: - Jeg bliver brugt som lokkemad

Børnene kommer først

Ifølge Amalie Szigethy er hun fuld af sorg, men hun tillader ikke, at den fylder i dagligdagen.

- Børnene kommer først, og jeg fokuserer 100 procent på at være mor. På den måde overskygger det gode også det dårlige, siger hun og fortsætter:

- Det rammer mig fra tid til anden, når der er ro på, og hvor jeg har en pause fra pigerne, og der er mere plads til at tænke på ham. Jeg er i en proces i forhold til sorgen, og jeg mangler stadig at bearbejde den ordentligt, fordi jeg jo har hænderne fulde med to børn. Så jeg tager det stille og roligt, som det kommer. Når man ikke har noget andet valg end at være stærk, så er man nødt til det, siger hun og fortsætter:

- Men jeg savner ham meget. Det vil jeg ikke lægge skjul på.

Szigethy er allermest ked af, at hendes far aldrig kommer til at møde det seneste skud på stammen.

- Han glædede sig meget til at skulle møde hende, og det tænker jeg tit over. Jeg sender ham tit en kærlig tanke.