Kærligheden blomstrer mellem sangerinden Malene Qvist og badmintonspilleren Christian Lind Thomsen.
De to turtelduer har rent faktisk datet i et halvt år, men det er først nu, at de offentligt er begyndt at skilte med deres store kærlighed til hinanden.
- Vi er rigtig glade for hinanden og nyder sommeren sammen lige nu, lyder det fra Christian Lind Thomsen til Ekstra Bladet.
- Hun er virkelig en sød pige, og det går rigtig godt, tilføjer han.
Det nyforelskede par mødte hinanden under optagelserne til TV3-programmet 'Stjernegolf', hvor den 34-årige tidligere Sukkerchok-babe agerede tv-vært.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Er du en fuck boy? Så leder Gulddreng efter dig
Men det var dog ikke ligefrem badmintonspillerens egenskaber på golfbanen, der imponerede Malene Qvist. Til gengæld opstod der hurtigt sød musik mellem de to uden for greenen …
- Der var en masse andre ting, der gjorde indtryk på mig, og der var bare god kemi med det samme. Sådan er det jo nogle gange. Det ramte lige pludselig, siger Malene Qvist.
- Han er lidt vild, så det er godt – rigtig godt. Jeg tror også vi har det til fælles, at vi begge er legebørn inderst inde. Der er lidt eventyr i os begge to. Vi er begge rejselystne og kreative, siger hun.
Til november skal det forelskede par flytte sammen, og allerede nu er de i gang med renovere deres fælles lejlighed i København, fortæller en glad Malene Qvist.
Kina siger nej tak til Justin Biebers dårlige opførsel
Næste punkt i kalenderen er Skanderborg Festival, hvor Malene Qvist skal deltage ved den tidligere landsholds-håndboldspiller Lars Christiansens kendisturnering.
Og selvom det er Christian Lind Thomsen, der som Danmarksmester med Skovshoved 2017, er den af de to, der som regel plejer at give den gas som energisk sportsmand, ja, så bliver det denne gang hans tur til at kigge spændt på fra sidelinjen.