Suspekt inden rekord-koncert: Vi skulle lære at blive professionelle

De har erobret den danske musikscene og anmeldernes hjerter. Suspekt er på toppen, og de er vokset undervejs. I aften giver de deres største indendørskoncert - nogensinde

Suspekt spiller foran 10.000 mennesker i Forum i København fredag aften. Det er deres hidtil største indendørs-koncert. Foto: Seth Nicolas
Suspekt spiller foran 10.000 mennesker i Forum i København fredag aften. Det er deres hidtil største indendørs-koncert. Foto: Seth Nicolas
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

I et øvelokale i Brøndby ligger Suspekt-medlemmerne Emil Simonsen og Rune Rask på ryggen og kigger på de 30 mænd, der er sat i sving for at bygge det scene-setup, som skal udgøre rammen om forårets koncerter.

Syg succes: Suspekt scorer hattrick

Forfra og bagfra: Suspekt skampuler

Et ret vildt syn for drengene, der sammen med Andreas Bai Duelund for knap 20 år siden startede deres musikalske karriere på et drengeværelse på Københavns Vestegn, nærmere bestemt i Albertslund.

- Jeg kan huske, at Rune kigger over på mig og siger 'tænk at alt det her nu, det startede på mit værelse med æggebakker på væggene', siger Emil Simonsen.

- Jeg syntes, det var helt syret, siger Rune Rask.

Der er sket meget siden. Og udviklingen fra barndomsvenner til lovende artister og nu prisbelønnet rap-gruppe har været krævende for de tre medlemmer.

Artiklen fortsætter under billedet

Suspekt er kendt for deres bramfrie sprog og for nogen provokerende sange. I aften spiller de i Forum i København. Foto: Universal
Suspekt er kendt for deres bramfrie sprog og for nogen provokerende sange. I aften spiller de i Forum i København. Foto: Universal
 

Et større ansvar
I perioden mellem gruppens tredje og fjerde album gik det for alvor stærkt for trioen, og skal de selv sætte en finger på, hvornår tingene for alvor ændrede sig, var det her:

- Vi skulle lære at blive professionelle. Vi skulle lære, hvad det ville sige at have det som et job med det ansvar, der følger med. Også ansvaret over for hinanden og forventningerne til hinanden. Det synes jeg var hårdt, husker Emil Simonsen.

Fredag spiller Suspekt deres hidtil største indendørs-koncert, når de indtager Forum i København foran 10.000 fans. Forinden har gruppen givet koncert i Aarhus, og lørdag venter Aalborg.

I alt er der solgt 17.000 billetter til de tre koncerter, og i takt med at koncerterne har vokset sig større og større, har vestegns-drengene også måttet skærpe deres fokus.

- Vi har ændret vores tilgang til koncerterne, for nu betaler folk penge for at komme og se os. Da vi var teenagere, optrådte vi for øl-billetter, vi drak os fulde, og det betød ikke så meget, om noget glippede, fortæller Andreas Bai Duelund.

Artiklen fortsætter under billedet

Suspekt går ikke ned på deres sceneshow - uanset hvor de spiller. Her bliver der poppet champagne til Grøn Koncert. Foto: Per Lange
Suspekt går ikke ned på deres sceneshow - uanset hvor de spiller. Her bliver der poppet champagne til Grøn Koncert. Foto: Per Lange

Fuld fokus
Sanseløs druk og en svingende koncentration duer dog ikke, når man har modtaget priser som årets danske gruppe og årets danske livenavn ved Danish Music Awards.

- Vi bliver nødt til at være fokuserede. Det er jo ikke bare et diskojob klokken tre om natten, hvor det nærmest kræver, at man er fuld for at ramme de andres energi, siger Emil Simonsen.

I 2015 opnåede Suspekt-drengene i manges øjne bandets hidtidige højdepunkt, da de foran et feststemt festival-publikum lukkede Orange Scene på Roskilde Festival.

Men for Rune Rask, Emil Simonsen og Andreas Bai Duelund kan succes ikke måles på antallet af solgte billetter eller prestigefulde spillejobs.

Størrelsen betyder ikke noget
Da gruppen i sin tid blev booket til sin første koncert på Bornholm, var glæden lige så enorm, mindes de.

Koncertpublikummet viste sig at bestå af tre gæster og spillestedets personale, men de fik til gengæld valuta for pengene.

- Det var en fest, og det er noget, vi vender tilbage til, for bare det, at vi skulle til Bornholm, var en kæmpesucces for os, siger Emil Simonsen.

- Og det lærte os, at uanset hvor mange der kommer til vores koncerter, så skal vi give dem en fucking god koncert, siger Andreas Bai Duelund.

Bliver ikke revet med
Suspekt er gået fra amatører til levebrøds-musikere, men benene er solidt plantet i den københavnske asfalt, og det skyldes særligt, at barndomsvennerne er gode til at agere anker for hinanden og ikke lade sig rive med.

- Jeg kan huske, at Rune på et tidspunkt sagde, at når lyset slukker i Vega, efter vi har optrådt, jamen så er lyset slukket. Alle går hvert til sit, siger Emil Simonsen og fortsætter:

- At stå i det lys er meget vanedannende. Så det er vigtigt, at man ikke bliver afhængig af suset, og at det ikke kun er det, man gør det for.

Hvad fremtiden byder på, har de tre kammerater ingen idé om. Sikkert er det dog, at trekløveret, der har udviklet sig sammen i de sidste 20 år, holder sammen.

- Vi er nået derhen, hvor vi accepterer, hvordan hinanden er. Vi kan ikke gøre det anderledes, for så ender det med, at der er en, der ikke gider mere og skrider. Og vi kan ikke uden hinanden, siger Andreas Bai Duelund.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+