Annonce:
Annonce:

Suspekt spillede for kronprinsen: Fik en vild dag på Forsvarets regning

Forsvaret betalte en aktivitetsdag udover det sædvanlige til rapgruppen, efter de spillede en koncert hos Anders Lassen Fonden, hvor kronprinsen er protektor

Suspekt fik en aktivitetsdag på Forsvarets regning, efter de spillede 'gratis' hos Anders Lassen Fonden. Foto: Emil Ryge Christoffersen/Polfoto
Suspekt fik en aktivitetsdag på Forsvarets regning, efter de spillede 'gratis' hos Anders Lassen Fonden. Foto: Emil Ryge Christoffersen/Polfoto
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Rapgruppen deler vandene. Deres tekster begejstrer og forarger. Kronprinsens tilhørsforhold til den hårdkogte gruppe hører til førstnævnte kategori.

Til Smukfest i august 2018, hvor rapperne fra Albertslund spillede, aflagde kronprinsen et besøg backstage med sin mangeårige ven Jeppe Handwerk, der også er gudfar til prins Christian.

Hvad der blev sagt under det møde, er uvist, men sikkert er, at der blev indgået en aftale, hvor Suspekt skulle spille til et arrangement hos Anders Lassen Fonden.

Det fremgår af afhøringsrapporter, som OLFI har fået indsigt i.

I fonden er Jeppe Handwerk formand, og kronprinsen er protektor - til gengæld for koncerten fik medlemmerne af Suspekt en actionpræget dag på Frømandskorpsets regning.

Annonce:

Anders Lassen Fonden har til formål at belønne betydningsfuld militær indsats samt støtte og opmuntre tilskadekommet dansk militær personel, fremgår det af deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Kronprins Frederik var også blandt publikum, da Suspekt spillede på Smukfest i 2019.

Spillede 'gratis' - fik en vild oplevelse
Ifølge OLFI indvilligede Suspekt i at spille en 'gratis' koncert. Det eneste krav var, at gruppen skulle have dækket deres udgifter, der løb op i 26.000 kroner. Det dækkede fonden.

Efterfølgende fik bandet dog en aktivitetsdag på Forsvarets regning ud over det sædvanlige.

Her fik Albertslund-drengene mulighed for at sejle hurtigsejlende gummibåde, militære jetski, en tur på skydebanen - og så fik de tilmed lov til at gennemføre et såkaldt watercast, hvor man springer i vandet fra en helikopter i tre meters højde.

Afhøringsrapportene slår fast, at der var en sammenhæng mellem koncerten og invitationen.

Annonce:

Indfører nyt regelsæt
Efter OLFI har afsløret det suspekte sammentræf, har Forsvaret set sig nødsaget til at se på, hvad der fremover skal være tilladt at tilbyde civile gæster.

Det fortæller Peter Boysen, der er generalmajor, til OLFI.

'Sagen har været med til at gøre det klart, at de generelle retningslinjer for besøgsarrangementer ikke har været tilstrækkelige. Forsvaret har derfor indført et regelsæt, der regulerer aktiviteter af lignende karakter', skriver Peter Boysen.

Generalmajoren tilføjer dog, at arrangementerne er vigtige, fordi 'specialoperationsstyrkerne ikke skal være afskåret fra offentligheden, men det skal foregå på en måde, som vi kan stå inde for.'

Kongehuset har reageret på OLFI's historie, hvor kommunikationschef Lene Ballebys har udtalt sig.

- Kongehuset ønsker til enhver tid at overholde gældende regler og retningslinjer, uanset hvilket område det drejer sig om. Det er også tilfældet i denne sammenhæng, siger hun til OLFI.

Manager for Suspekt, Wiebke Averbeck, skriver følgende til Ekstra Bladet:

'Da der har været en udredning allerede sidste sommer hos forsvarets auditørkorps, hvor udvalgte repræsentanter fra Suspekt var vidne til sagen - men på intet tidspunkt har været under anklage selv, er sagen for os afsluttet og håndteret indenfor de rette officielle instanser'. 

Derfor har Suspekt heller ikke yderligere kommentarer til denne sag', skriver hun.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: