Syg 'Hulubulu-Lotte' kæmpede for at dø til det sidste

Mathilde Gersby mistede fredag aften livet kun 37 år gammel, men for bare to dage siden deltog hun i et interview, hvor hun fortalte om sin kamp for selv at være herre over sin død

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

Den tidligere barnestjerne fra tv-serien i 80'erne 'Da Lotte blev Usynlig', Mathilde Gersby, er død, 37 år gammel. Det bekræfter både manden, Søren, og hendes bror.

- Min søster døde den 16-09-16. Kl. 21.45. Hun har kæmpet en brav kamp mod cystisk fibrose, og kunne ikke mere til sidst. Hun var stærk til det sidste. Ære være hendes minde.

Men for bare få dage siden deltog hun i et interview med TV2, hvor hun igen argumenterede for, at aktiv dødshjælp i Danmark burde være lovligt.

Mathilde Gersby kæmpede hele livet med den arvelige sygdom cystisk fibrose. Foto: Jonas Oluson Danske kendte 'Hulubulu Lotte' død af arvelig sygdom

En kamp som hun i lang tid har kæmpet. Blandt andet har hun medvirket i adskillige interviews, hvor hun taler om emnet.

Til TV2 sagde hun følgende om retten til at bestemme over sin egen død.

- Jeg vil ikke ud i, at mit liv bliver uværdigt. Jeg vil ikke ud i, at jeg ikke kan nyde det, for jeg elsker livet.

- Jeg synes, det er urimeligt, at man i 2016 har så meget medbestemmelse over alt muligt andet. Men lige det om hvordan man kommer herfra, det er blevet besluttet for en. Det synes jeg ikke er rimeligt, sagde hun til TV2.

Konstant træt
Mathilde Gerby var født med den arvelige sygdom cystisk fibrose, der langsomt nedbryder lungerne. Som den første i Danmark fik hun transplanteret et nyt sæt lunger to gange.

Cystisk fibrose er en alvorlig arvelig lungesygdom, der hvert år rammer mellem 12 og 15 nyfødte. De færreste ved, at op mod 150.000 danskere bærer arvematerialet, og dermed er i risikogruppen for at få et barn med sygdommen.

Artiklen fortsætter under billedet

Men til sidst endte sygdommen med at koste hende livet

- Jeg er træt hele tiden, og det er også lidt mærkeligt. Jeg kunne sove fireogtyve syv, sagde Mathilde Gersby for få dage siden til TV2.

Kendt fra børneserie
Ifølge Cystisk Fibrose Foreningen er cystisk fibrose en alvorlig arvelig sygdom, som skyldes en genfejl i de slimproducerende kirtler i kroppen

Mathilde Gersby har cystisk fibrose. Her ses hun sammen med sønnen Hjalte. (Foto: Jonas Olufson) Samfund Husker du charmetrolden Hulubulu-Lotte? Nu er hun ved at dø fra sin familie

Sygdommen sætter sig hovedsageligt i lungerne og fordøjelsessystemet, og på grund af genfejlen får personer med cystisk fibrose sej, klæbrig slim i luftveje og tarme.

Artiklen fortsætter under billedet

Mathilde Gersby blev kendt som rødhårede Lotte i 'Da Lotte Blev Usynlig' med kendingsmelodien 'Hulubulu'.

Hun efterlader efterlader sig manden, Søren, og sønnen Hjalte på 11 år.