Annonce:
Annonce:

Syg Lars von Trier: - Jeg har svigtet

Stjerne-instruktøren er glad for, at tredje sæson af 'Riget', der har fået titlen 'Riget Exodus', endelig er blevet til virkelighed efter 25 års venten. Men han er ked af, at han havde det meget dårligt under optagelserne

 

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Det var en svækket, men glad Lars von Trier, som dukkede op på den røde løber i Imperial mandag eftermiddag.

Hans seneste værk, 'Riget Exodus', er endelig blevet færdig - 25 år efter at 'Riger II' havde premiere tilbage i 1997.

En sæson 3 var hele tiden planlagt, idet 'Riget' skulle være en trilogi, men så døde flere af de bærende skuespillere pludseligt, og derfor blev projektet ikke til noget.

Før nu.

Pissekedeligt
Det kan godt være, at mesterinstruktøren, der lider af Parkinsons sygdom, har mistet både lidt af stemmen og den overkække attitude, han tidligere har fremturet med, men hans lunefulde og til tider jokende humør kan ingen tage fra ham.

Annonce:

- Pissekedeligt, siger Lars von Trier, da han bliver spurgt af Ekstra Bladet, hvordan det har været at filme den nye sæson af 'Riget', så man ikke rigtig kan fornemme, om han rent faktisk mener det, eller om han joker.

- Hvorfor kedeligt?

- Fordi jeg var lidt sløj. Ej, det var udmærket - det var fint med skuespillerne, men jeg har svigtet lidt. Det synes jeg.

- Hvordan det?

- Fordi jeg som sagt ikke havde det godt (under optagelserne, red.), lyder det fra Lars von Trier, der fortæller, at han ikke har det helt optimalt for tiden, hvor han er plaget af sin sygdom.

- Jeg har sådan en dims på, der skal gøre, at jeg ikke ryster, men jeg ryster alligevel. Så, ja ja, siger han og peger på et slags ur, han har på håndleddet.

Spøgelser i Politikens Hus
Han fortæller, at han trods alt føler en stor tilfredshed ved at have fået lavet projektet færdig.

- Ja, det må jeg sige, lyder det.

Og så vender han ellers tilbage til sit jokende gemyt, for på spørgsmålet om, hvorvidt det måske kan blive til en version 4 af 'Riget' også, lyder det:

Annonce:

- Det kan da være, vi skal starte i Politikens Hus?

- Mener du, at det spøger dér?

- Der er i hvert fald mange, der kunne undværes, vil jeg sige, betoner filmmanden uden af fortrække en mine.

Bedre med medicin
Lars von Trier siger, at han ikke afviser nye projekter. Der er dog et MEN:

- Jeg prøver, men jeg ved ikke, hvad der sker (i fremtiden hvad angår sygdommen, red.).

Von Trier fortæller videre, at han trods Parkinsons-diagnosen er i bedring:

- Generelt har jeg fået det bedre, efter at jeg er blevet medicineret og sådan nogle ting. Men det er bare ...

Von Trier slutter ikke sin sætning.

Han glædede sig til at komme ind i biografmørket for at servere sit værk for de 1000 gæster, men han turde ikke spå om reaktionen.

- Jeg ved ikke, hvordan det bliver. Men det vil jo vise sig, slutter instruktøren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Når chefer falder opad
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: