Testet positiv for corona

Smitten skyller lige nu ind over Danmark og resten af verden, og nu er succes-forfatteren Jussi Adler-Olsen også ramt

Forfatteren håber, han kommer hurtigt igennem sygdommen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Forfatteren håber, han kommer hurtigt igennem sygdommen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Følg Danske kendte

Succes-forfatteren Jussi Adler-Olsen er en af de danskere, der er blevet smittet med coronavirus.

Det skriver han på det sociale medie Facebook.

'Kære alle
Trods flere negative pcr-tests inden for den seneste uge og det faktum, at jeg er vaccineret i foråret, har jeg desværre fået besked om, at jeg er testet positiv for corona', lyder det i opslaget.

Jussi Adler-Olsen fortæller i opslaget, at han nu vil bruge chancen til at huske danskerne på, at han mener, man skal blive vaccineret, hvis man stadig er en af dem, der mangler vaccinen.

'Det er jeg selvfølgelig virkelig ked af, så jeg vil bruge anledningen til at minde alle om at lade sig teste hyppigt. Og om at lade sig vaccinere. Hvis vi alle viser samfundssind, håber jeg, at vi hurtigere kan komme igennem dette', lyder det.

Samtidig håber forfatteren, at han når at blive rask nok, inden han skal ud på og signere bøger.

Opfordrer til samfundssind
Da Ekstra Bladet får fat på forfatteren, lyder meldingen, at han efter omstændighederne har det fint.

- Min hustru og jeg har isoleret os og hoster tostemmigt sammen. Jeg tænker, at vi er klar igen om 8-10 dage i værste fald, siger han og tilføjer:

- Ærgerligt, når man er dobbelt vaccineret og tager pcr-test i et væk. Efter alt at dømme er det en uvaccineret, der har smittet os, og vi sender en kraftig opfordring til alle uvaccinerede om at vise samfundssind, kan I næsten være andet bekendt, det synes jeg ikke.

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.