Thomas Helmig åbner for første gang dørene til det store maskinrum og inviterer indenfor under forberedelserne til den store stadionkoncert, han holdt i Aarhus tidligere på året.
I TV 2-dokumentaren 'Thomas Helmig på hjemmebane' fortæller Thomas Helmig, hvordan et stort sceneshow bliver til, og hvilke drømme og ambitioner han har med musikken.
-Til at starte med drømte jeg om at blive professionel fodboldspiller, siger Thomas Helmig, men det var ikke den vej han endte med at gå.
I stedet blev han en af Danmarks største popstjerner.
Har store forventninger
Selvom han er kongen af pop, så er han ofte stadig i tvivl om, hvorvidt hans musik er god nok, og om folk virkelig vil komme og høre det. Han ville selv ønske, at han kunne være total selvsikker og overbevist, men det er han ikke, fortæller Thomas Helmig i dokumentaren.
- Det har jeg levet med altid, siger Thomas Helmig og tilføjer, at det ikke er en rar følelse, men det er okay, at følelsen er der.
- Det er en del af motoren til at anstrenge sig, siger han.
Det er første gang
Popstjernen har spillet på adskillelige scener og festivaler rundt omkring i landet, men koncerten i Aarhus var hans første stadionkoncert.
- Det kilder i maven. Det er min første stadionkoncert. Det har jeg aldrig prøvet før, siger Thomas Helmig.
Han ser hver eneste nummer som sin egen produktion.
- Det er der ikke andre, der gør, siger Thomas Helmig.
Det handler om musik
Det seneste år har Thomas Helmig danset rundt i Nike-sko, med blå solbriller og blåt hår, og særligt det blå hår har skabt opmærksomhed.
- Det er ikke mærkeligere end at gå med slips. Det gør ingen nytte, men man synes, at det er pænt. Et slips er jo bare en pil, der peger ned mod pikken, ikke, griner Thomas Helmig.
- Jeg er ikke i det her game for at blive husket. Det handler om levende musik, siger Thomas Helmig.
Optagelserne til dokumentaren blev lavet, før hans søn Hugo Helmig gik bort 23. november 2022, og den berører derfor ikke tabet og den sorg, musikeren lige nu befinder sig i.
Popsangeren døde onsdag 23. november i København. Han blev 24 år
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Asbjørn Nielsen og Jeppe Bøg Risager lavede flere ting, der var så vilde, at det blev klippet ud af 'Ex on the beach'. Hør hvilke i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app.