Da Thomas Wivel i 2014 sagde ja tak til at deltage i 'Vild med dans' havde han forinden besluttet, at sprutten skulle ud af hans liv, og fedtet rundt om maven skulle væk ved samme lejlighed.
Julie Berthelsen frygtede kræft: Jeg fik et keglesnit
Det lykkedes - og i forbindelse med Katrine Bondes dansetræning tabte han ialt godt 20 kg.
Thomas Wivel og Katrine Bonde fik ikke lang tid i 'Vild med dans', men træningen gjorde godt for taljen. Foto: Mogens Flindt.
- Hvad bedre er - jeg kan stadig holde vægten nede. Og det hele hjælpes godt på vej af, at jeg ikke drikker mere. I disse dage er det min tre-års-dag. Det er jeg faktisk både glad og stolt over, for jeg var sgu' blevet ret fordrukken. Det var ikke kønt. Men nu vågner jeg glad hver morgen, og der er ingen tømmermænd.
Vild med dans: Se Sarah og Morten i færøsk sidestep
49 årige Thomas Wivel har i nogen grad langt stand up-komikken på hylden til fordel for et fuldtidsforfatterliv.
- Jeg har vel efterhånden skrevet omkring 30 titler, og lige nu skriver jeg på nogle erindringer.
Wivel har hverken et seksuelt misbrug som barn eller et presserende oprør mod sin kendte far at skrive om.
- Bogen er mine erindringer. Jeg håber, at folk vil læse om mit turbulente liv med alt for meget alkohol og mine mange ægteskaber, griner han og tilføjer, at ægteskaberne bl.a. er resulteret i fire skønne børn.