Selv om Thorhild Thyrring det næste halvandet år må finde sig i et være co-driver, når han skal ud og køre i bil i Danmark, fordi han ved retten i Lyngby i går fik frakendt sit kørekort for tredje gang, er den 68-årige fart aficionado i strålende humør. Det beviste han i en telefonsamtale med Ekstra Bladet fra sit hjem i London.
Ups, Thorkild: Det var så tredje gang
Jeg kører i bil i London
- Det er ikke det store problem for mig. Jeg bruger da bare chauffør, når jeg er i Danmark. Og i øvrigt har jeg haft et engelsk kørekort siden 1987, og det kan de ikke tage fra mig. Jeg kan køre rundt i London, som det passer mig, siger Thorkild Thyrring og tilføjer, at han har boet i udlandet siden 1982.
- I øvrigt har jeg som bekendt via min advokat Peter Trudsø anket sagen til landsretten med krav om frifindelse. Dommen har derfor opsættende virkning, så jeg kan stadig køre bil i Danmark, indtil Landsretten har fældet en dom, siger Thyrring, og tilføjer med en lille latter: God Jul og kør forsigtigt.
Men hvis Landsretten er enig med Byretten, er det slut med hurtige ture frem og tilbage på Strandvejen nord for København. Så må Thyrring nemlig kun køre på en lille knallert.
Hvordan tror du selv, at Landsretten vil bedømme din sag?
- Jeg tror ikke. Det er kun noget, man gør i kirken. Men jeg ved, at fartovertrædelser normalt behandles som banale ekspeditions-sager i Byretten. Jeg ved, at det bliver anderledes, når Landsretten kommer på banen, siger Thyrring med optimisme i stemmen.
(artiklen fortsætter under billedet)

68-årige Thorkild Thyrring frakendt sit kørekort
Uretfærdigt behandlet
Thyrring bliver dog mere mørk og bitter i stemmen, når han overfor Ekstra Bladet beretter, at han føler sig lidt uretfærdigt behandlet.
- Der er et hav af udenlandsdanskere og turister, der hvert år bliver snuppet i fotofælder i Danmark for at køre for stærkt, uden at de får en bøde. De sager henlægges eller ryger direkte i papirkurven, fordi det måske kræver for meget at følge op på dem. Men med henblik på min sag er det evident, at der har været meget større interesse for at få mig fældet, siger Thyrring og tilføjer elegant et lille Shakespeare-citat fra 'Hamlet': Something is rotten in the state of Denmark. (Der er noget råddent i landet Danmark).
- De brugte et helt år på at finde frem til mig. Politiet havde stor entusiasme i min sag. Og det skyldes måske, at jeg er et kendt ansigt i Danmark, fortæller Thyrring, der også er lidt skuffet over den tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen, der var indkaldt som vidne i sagen.
Sladderkonge og politiboss vidner for racerkører
Thyrring mener nemlig, at han i forbindelse med en sag fra 2003, hvor han i retten vidnede mod den kriminelle rocker Olcay Ünal, der havde truet ham på livet, efterfølgende havde talt med Per Larsen om sagen. Det benægtede Per Larsen dog i Lyngby Ret.
Per Larsen husker dårligt
- Den gode Per Larsen har normalt en god hukommelse. Men det var måske dengang, han var i politiet. Han huskede i hvert fald ikke så godt i retten, fortæller Thyrring om Per Larsen.
- Men jeg ved, at jeg havde to lange samtaler med Per Larsen dengang, hvor han advarede mig mod trusler fra de betændte rockerkredse, forklarer Thyrring, der stadig holder fast ved, at han i forbindelse med sin fartsag kørte for stærkt på Strandvejen, fordi han følte sig truet og forfulgt af to mænd i en bil.
Thorkild Thyrring: Jeg blev forfulgt af to mænd i en GTI
Hvor skal du holde Jul henne?
- Det vedkommer ikke Ekstra Bladet. Jeg er et meget privat menneske, der aldrig har talt om mit privatliv overfor pressen, afslutter Thyrring fra London.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.