Martin Krasnik kan kalde sig for far til fire, efter at Anna Ingrisch for nyligt har født parrets tvillinger.
Det bekræfter den nybagte far over for Her&Nu.
- Ja, det er rigtigt. Hun fødte forleden, siger han til ugebladet.
Udskældt Krasnik blev årets tv-vært
Martin Krasnik bekræftede den forestående familieforøgelse over for ugebladet Tæt på i februar.
- Det er rigtigt, og vi glæder os meget, sagde han til ugebladet.
Far til fire: Krasniks kæreste viser babybulen frem
De nyfødte tvillinger er de første fælles børn for den 46-årige chefredaktør for Weekendavisen og for Radio24syv-værten.
Krasnik har to børn fra et tidligere forhold og er blandt andet kendt som skarp interviewer i DR-programmet 'Deadline'.
I februar 2017 skrev Ekstra Bladet, at parret, der begge tidligere har arbejdet hos Danmarks Radio, på daværende tidspunkt havde dannet par i et års tid.
Anna Ingrisch havde Martin Krasnik med som kavaler, da Radio24syv-kollegaen Josefine Kofoed giftede sig med den tidligere forsvarsminister Peter Christensen (V) i august 2016.