Tim Christensen hacket

Frontmanden i Dizzy Mizz Lizzy er begyndt at lægge meget mærkelige opslag på Facebook. Se forklaringen her

Tim Christensen er forsanger i Dizzy Mizz Lizzy. Foto: Joachim Adrian
Tim Christensen er forsanger i Dizzy Mizz Lizzy. Foto: Joachim Adrian

Den danske hitmusiker og frontmand i Dizzy Mizz Lizzy, Tim Christensen, har fået sine fans til at spærre øjnene gevaldigt op de senere dage.

For på sin verificerede fanprofil på Facebook, der følges af 73.000 mennesker, er der siden 2. marts dukket mærkelige opslag op som vist herunder:

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Tim Christensen, men hos Sony Music bekræfter senior communication & project manager Karina Foss Fenn, at det ikke er hitsangeren selv, der står bag.

- Det er både Dizzy Mizz Lizzys og Tim Christensens side, der er blevet hacket, det kan vi godt bekræfte, siger hun og tilføjer:

- Det forsøger vi naturligvis at rette op på. Ellers har vi ingen kommentarer.

Tim Christensens røde guitar indbragte mere end 40.000 kr. Foto: Joachim Adrian DK MusikNYT Giver 42.000 kr. væk

I kommentarfelterne til de mange, mange opslag den ukendte hacker har lagt op på Tim Christensens profil, ser man blandt andet, hvordan hans fans kommer ham i forsvar med hashtagget #FreeTimC som en reference til #FreeBritney-bevægelsen.

Enkelte kommenterer ivrigt på videoerne, mens andre har luret, at den er gal.

- Så blev Tim vist hacked, skriver en, mens andre undrer sig over den pludselige iver for at opdatere siden med mærkelige videoer.

- Hvad sker der for de 500 opdateringer?, spørger en anden, mens en tredje bare er ved at være træt af det.

- Hvorfor bliver jeg spammet af Tim Christensen?, lyder spørgsmålet.

Svaret kan du altså læse her. Sony Music oplyser som nævnt til Ekstra Bladet, at man forsøger at genvinde kontrollen over profilen.