Tog springet: Angstprovokerende valg

- Jeg nyder virkelig, at jeg har så god tid med mine børn, siger tv-værten, der dog savner at have kollegaer i sin nye tilværelse som selvstændig

- Det går fint med livet som selvstændig, fortæller Lisbeth Østergaard, der ikke har problemer med at få smør på brødet. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
- Det går fint med livet som selvstændig, fortæller Lisbeth Østergaard, der ikke har problemer med at få smør på brødet. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Du kender hende fra 'Go' Morgen Danmark', 'Boligkøb i blinde', 'Djævleræs' og 'Love Island'. Men for at halvt år siden tog Lisbeth Østergaard springet. Hun sagde farvel til skærmen og en fast månedlig hyre for at prøve lykken som selvstændig.

- Det er første gang i mit liv, jeg ikke er ansat et sted. Det skal man da lige vænne sig til. Jeg skulle lære, at jeg nu er min egen chef, og det var da angstprovokerende til at starte med, siger Lisbeth Østergaard og erkender, at hun lige skulle lande i det.

Lisbeth Østergaard er ved godt mod til trods for uheldet. Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Sjørup Danske kendte I grimt styrt: - Det er et helvede

Det er hun nu. Og hun er landet et ganske glimrende sted, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Vi har ingen stress-morgener, som så mange andre børnefamilier, siger den selvstændige tv-vært, der er mor til to friske drenge, Viggo på knap fem år og Carlo på et år.

- Der er rigtig mange positive ting i det. Jeg nyder virkelig, at jeg har så god tid med mine børn. Min mand, Ralf, har lange vagter på sit arbejde og er væk hjemmefra fra klokken 7 til efter midnat. Nogle gang kan jeg godt tænke, hvordan vi skulle få det til at hænge sammen, hvis jeg var fast et sted.

- Alle drengenes bedsteforældre bor i Jylland, så hjælpen er ikke lige rundt om hjørnet, siger Lisbeth Østergaard, hvis mand arbejder på en sikret institution.

Lisbeth Østergaard og gemalen, Ralf Christensen. Foto: Anthon Unger
Lisbeth Østergaard og gemalen, Ralf Christensen. Foto: Anthon Unger
 

Lisbeth Østergaard håber at vende tilbage og lave tv. Foto: Anthon Unger Danske kendte Tv-vært på jobjagt: - Jeg vil mega gerne lave mere

Sindssygt privilegeret
Som selvstændig har Lisbeth Østergaard gang i at udvikle en masse idéer. Det betyder et hav af møder for at præsentere dem og forhåbentlig finde nogen, der mener, at idéerne er lige så gode som hun selv synes og derfor er klar til føre dem ud i livet.

- Nogle gang gad jeg da godt, der kom nogen og sagde, 'Kom Lisbeth! Har du ikke lyst til at lave det her', men det skal være det rigtige. Det er sindssygt privilegeret at kunne sige sådan, det ved jeg godt, siger den 39-årige tv-vært, der sideløbende med at udvikle ideer har gang i flere andre ting.

Hun har 130.000 følgere på Instagram, og her er der penge og goder i at være et kendt ansigt. Blandt andet har Lisbeth Østergaard og hendes mand fået stillet en bil til rådighed og er blevet udnævnt til ambassadører for bilmærket.

38-årige Lisbeth Østergaard blev stærkt påvirket af Benedicte Ballings tidlige død. Foto: Thomas Sjørup Danske kendte Lisbeth Østergaard om Benedicte Balling: - Tårerne triller ned ad kinderne på mig

Nyder tiden
Det er også på Instagram hun sammen med sin gode veninde, 'Aftenshowet'-værten Mette Bluhme Rieck, har deres snakke-program 'Det er bare en fase'.

- Programmet er jo mest bare for sjov, men er det ikke sådan, de fleste fede ting starter? Ved at man selv synes, at det er sjovt. Vi hygger os i hvert fald med det, siger hun.

Derudover leverer Lisbeth Østergaard kreativt indhold til firmaers sociale medier og har enkelte opgaver som konferencier.

-  Jeg klager bestemt ikke. Det går fint, og jeg hygger mig mega meget med ungerne. På et tidspunkt ændrer tingene sig nok, så jeg prøver virkelig at nyde det så meget, som overhovedet muligt. Alt er jo en bare en fase, siger hun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Drømmejobbet er taget

Når og hvis Lisbeth Østergaard vender tilbage til tv-skærmen, drømmer hun om, at hun skal lave programmer med rigtige mennesker.

- Der er da klart programmer, der kører nu, som jeg godt gad lave, siger hun og løfter sløret for drømmejobbet.

- 'Landmand søger kærlighed' er mit favoritprogram, men jeg vil godt understrege, at jeg ikke stiller mig i kø til det. Det er Lene Beiers program, og hun er rigtig god til det. Men jeg elsker det program, fordi det handler om helt almindelige mennesker, siger Lisbeth Østergaard.