Trækker i land: Dansk stjerne dropper vildt millionsalg

Peter Schmeichel har droppet at sælge sin villa i Espergærde

Villaen blev sat til salg for 28 millioner kroner, men nu er den altså blevet pillet af markedet igen. Foto: Jan Sommer
Villaen blev sat til salg for 28 millioner kroner, men nu er den altså blevet pillet af markedet igen. Foto: Jan Sommer

Den danske fodboldlegende Peter Schmeichel satte i oktober sidste år sin luksuriøse strandvejsvilla i Espergærde til salg for intet mindre end 28 millioner kroner.

I januar forsvandt boligen dog atter fra salgslisten.

Det skyldes dog ikke, at ejendomsmægleren har kunnet sætte et 'solgt' skilt op foran den enorme og luksuriøse bolig. Peter Schmeichel og familien har nemlig i stedet valgt at blive boende.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Over for Ekstra Bladet bekræfter ejendomsmægler Claus Borg, der har stået for salget af huset, at familien har valgt at blive boende.

Du kan købe dig adgang til fodboldstjernen Peter Schmeichels strandvejsvilla for det svimlende sum 28.000.000 kroner. Foto: Jan Sommer Danske kendte Fodboldlegende sælger vanvittig villa

- Jeg kan bekræfte, at familien har valgt at blive boende i huset. Markedet er svært i øjeblikket, og selvom det ikke nødvendigvis er svært at sælge, kan det være svært at finde noget i den anden ende, der matcher ens behov, og det har det været i det her tilfælde, siger han og understreger, at han dog håber, at de kan få boligen til salg igen en anden gang.

- Jeg håber da, at vi kan få det til salg igen, når tiden er rigtig. Men derudover har jeg ikke nogle kommentarer, for vi betragter det som en privat sag, lyder det fra Claus Borg.

Peter Schmeichel har boet i villaen i mange år og bliver altså nu boende for en stund. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Peter Schmeichel har boet i villaen i mange år og bliver altså nu boende for en stund. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
 

Peter Schmeichel har boet i villaen på Strandvejen i Espergærde siden 2007, og her bor han da også godt og luksuriøst.

Grundarealet på villaen lyder på 1922 kvadratmeter med en 342 kvadratmeter bolig fordelt på tre plan og intet mindre end 14 værelser.

'Fra hallen er der forbindelse til villaens smukke stuer – 3 opholdsstuer ensuite, den ene med pejs og en smuk pyramideformet karnap, alle tre med udsigt over den smukke have til den private badebro i strandkanten,' skrev ejendomsmæglerfirmaet Claus Borg i salgsopstillingen, da boligen kom på markedet.

Privat er Peter Schmeichel gift med Laura von Lindholm, som han bor i huset sammen med. Han har børnene Kasper Schmeichel og Cecilie Schmeichel fra sit tidligere ægteskab med Bente Schmeichel.